Samfund

20 grader - men ikke overalt

Det bliver pænt varmt i Østdanmark lørdag, hvor sensommeren blæser sin sidste lune ånde ind over landet.

  • Efterår når det er bedst, men mest af det til københavnerne. (Foto: Martin Lehmann)
Efterår når det er bedst, men mest af det til københavnerne. (Foto: Martin Lehmann)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Varme til københavnerne - og en mere forkølet menu til nordvestjyderne med skyer og byger.

Sådan cirka kan man sammenfatte weekendvejret, hvor temperaturen lørdag sniger sig op omkring 20 varmegrader enkelte steder på Sjælland og Lolland-Falster. Det bliver formentligt sidste gang i 2012, lyder det.

- Weekendens varmeste dag bliver i morgen, lørdag, hvor vi kan nå de 20 grader. Men kun i de sydøstlige dele af landet. Længere mod nordvest bliver det mere skyet, og der kommer også noget regn, fortæller Henning Gisselø, DMI's vagtchef.

- 20 grader er noget usædvanligt her midt i oktober. Det er ikke nogen rekord, men det er forholdsvist varmt for årstiden, tilføjer han.

Vagtchefen sidder fredag morgen med de friske prognoser, som afslører, at vejrguderne de næste par dage arter sig så meget, at temperaturerne nok ikke kan blive slået resten af året.

Det bliver kort sagt sensommerens sidste lune pust ind over landet, inden det for alvor begynder at gå ned ad bakke. Allerede søndag bliver det lidt køligere igen.

- Jeg tror, at det bliver sidste chance for at nå de 20 grader. Det ser ud til, at det efter weekenden bliver gradvist koldere, og kigger vi helt frem mod næste weekend ser det ud til, at efterårskulden rigtigt slår igennem, siger han.

- Så nordvestjyderne må væbne sig med tålmodighed til næste sommer med at få de 20 grader, tilføjer han.

De østlige landsdele får ikke bare mere varme, de får også større sandsynlighed for sol, lyder prognosen.

Månedens højeste temperatur hidtil er 18,0 grader, som blev målt ved Landbohøjskolen i København den 2. oktober.

Tjek dit lokale vejr

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik