TV: Rottweiler angreb seks-årig i Gøteborg

Rottweiler angreb en seks-årig svensk dreng mandag eftermiddag. Nu diskuterer man i Sverige, om man skal kopiere Danmarks hundelovgivning

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Et væmmeligt drama udspillede sig i Brunnsparken i Gøteborg mandag, da en rottweiler pludselig angreb en blot seks-årig dreng.

Hunden, der havde sat sin kraftfulde kæbe fast i den lille drengs lår, slæbte den hjælpeløse dreng hen over pladsen i parken, før tilildende folk i parken kom ham til undsætning.

Læs også:

Se også: 7-årig dreng skambidt af rottweiler

Drengen slap heldigvis uden alvorlige skader, men han er naturligvis stærkt påvirket af den uhyggelige oplevelse.

- Heldigvis lykkedes det folk at få hunden til at slippe sit greb i drengen og kontakte en ambulance til ham, siger Teresia Lagnefors, der er informantionschef hos politiet i Gøteborg til expressen.se.

Ejeren meldte sig selv
Efterfølgende stak manden, som var ude at gå tur med hunden, af fra stedet. Ejeren af hunden har dog siden kontaktet politiet, men forklaret, at det var en ven, som var ude at lufte hunden.

Politiet har siden fundet frem til den mand, som havde ansvaret for hunden, der angreb. Han vil blive afhørt af politiet i næste uge.

Faren til den seks-årige dreng er til gengæld lykkelig for, at så mange mennesker var hurtige til at hjælpe hans søn.

- Vores anden søn på fire overværede desværre hele overfaldet. Men vi vil gerne sige tak til alle, der hjalp vores søn, skriver faren i email til Gøteborg Posten.

Overvejer dansk model
Men sagen har vakt politisk debat i Sverige om, hvorvidt hundelovgivningen skal strammes. Der tales både om et påbud om, at hunde skal holdes i snor - og om visse racer skal forbydes, som man kender det fra Danmark.

Læs også:

Se også: Hundeluftere i slagsmål

- Det kan være, at man skal kigge mod Danmark. Vi skal måske have visse restrikstioner på området, for man kan ikke feje den slags hændelser ind under gulvtæppet, siger Carina Liljesand fra Kristendemokraterne.

Men borgmesteren i Gøteborg, David Lega, Kristendemokraterne, mener ikke, at den danske model er løsningen.

- Jeg tror ikke på, at forbud løser problemet. Det er et større spørgsmål end som så, siger han til expressen.se.

Se hunden angribe den seks-årige dreng i tv-klippet over artiklen (Advarsel: Meget voldsomme billeder!)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik