Persondata politik

DSB-kaos: Sendte passagerer over skinnerne

Passagerer fra Høje Taastrup mod Købehavn blev i dag sendt over skinnerne på Glostrup station

  • Passagerne i et tog fra Høje Taastrup fik mulighed for at krydse skinnerne midt i forsinkelseshelvedet. Men et regionaltog var på vej ind på selvsamme skinner. Læserfoto
« Forrige
Passagerne i et tog fra Høje Taastrup fik mulighed for at krydse skinnerne midt i forsinkelseshelvedet. Men et regionaltog var på vej ind på selvsamme skinner. Læserfoto
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Dagens togkaos kunne være endt galt, da Intercitytog 810 fra Esbjerg mod Østerport ekstraordinært holdt ind på Glostrup Station og gav folk mulighed for at skifte over til S-toget. Det skete, fordi deres tog ikke stoppede på Valby Station som planlagt på grund af signalfejl. Eneste problem var bare, at passagerne var nødt til at krydse togskinnerne for at komme over til den anden perron.

Samtidig var et regionaltog på vej mod København i det spor, som passagererne vadede hen over.

- Regionaltoget fik med nød og næppe bremset ned, så det holdt stille lige før det sted, hvor folk gik over sporene. Føreren af det regionale tog råbte og skreg, at det var livsfarligt at sende folk over sporene, og at det andet tog aldrig må standse på den måde, siger øjenvidnet Adam Rosenberg og tilføjer:

Læs også:

Se også: Signalproblemer giver voldsomme togforsinkelser

- Jeg tror ikke, at det stoppede meget kraftigt op, men det var næsten lige så langt fremme, som det tog jeg var med, siger han.

Det var Intercity-toget, der kørte fra Høje Taastrup Station klokken 08:06 mod København H., der stoppede uregelmæssigt på perronen på Glostrup Station. Men den er spærret af, så man ikke kan komme ned i den tunnel, der fører under de forskellige spor.

Adam Rosenberg understreger, at man ikke var tvunget til at gå over sporene, men havde mulighed for at blive i toget. Men der stod en DSB-mand og dirigerede folk, der ligesom ham selv, forlod toget og gik over skinnerne i jagten på at nå deres slutdestination midt i kaos.

Læs også:

Se også: Pendlertalsmand: DSB pisser på os

- Jeg tænkte da, at det var da ikke videre smart, men det underlige er også, at der er en hel masse mennesker, der går samme vej, og så tænker man måske ikke så meget over det, fortæller Adam Rosenberg til ekstrabladet.dk og tilføjer:

- Alene det, at man begynder at sende folk over skinnerne i myldretiden, hvor der kører andre tog, er en ret betænkelig ting. De der DSB-folk virkede meget rådvilde, og ham på det andet tog var meget sur. Der må være sket en fejl fra DSB, det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan, fortæller han.

DSB ønsker kun at kommentere på episoden pr. mail. Sikkerhedschef Jeppe Juul Lauridsen bekræfter, at toget stoppede ved et spor, hvor der ikke er direkte adgang til de andre perroner.

- Derfor havde togets lokomotivfører kontaktet Kommando-posten og aftalt, at kunderne undtagelsesvis kunne krydse skinnerne for at komme til den nærmeste perron, hvilket er fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne. Passagererne blev guidet af togets personale, skriver sikkerhedschefen.

Adam Rosenberg beskriver, at et regionaltog kørte ind på den perron, som togpassagerne krydsede, og at lokoføreren råbte og skreg om, at det var livsfarligt at sende folk over sporene. Det har sikkerhedschefen dog også en forklaring på.

- I henhold til reglerne sikrede Kommando-posten, at signalerne ved Glostrup Station gik i rød, så alle ankomne tog stopper, før de når stationen. Lokomotivføreren i et af de ankomne tog fulgte proceduren og stoppede for det røde signal, men da han endnu ikke var blevet orienteret om den konkrete situation, reagerede han på passagerernes færden på sporet. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis det har skabt utryghed blandt passagererne, skriver han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik