- Vi er klar, hvis Obama vil tage vores våben

Bevæbnede til tænderne: Ekstrabladet.dk på øvelse med den amerikanske Michigan-milits

  • Toad (det er hans kodenavn) er militsens skarpskytte. Han siger, han kan ramme sit mål på over 200 meter afstand. (Foto: Benjamin Kürstein)
« Forrige
Toad (det er hans kodenavn) er militsens skarpskytte. Han siger, han kan ramme sit mål på over 200 meter afstand. (Foto: Benjamin Kürstein)
1 af 6
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

LAKE ISLAND (ekstrabladet.dk): Toad er næsten usynlig, når han ligger i den efterårsfarvede skovbund. Han afsikrer sin Springfield-præcisionsriffel og spejder gennem sigtekornet mod en imaginær fjende.

- Det er den samme riffel, som specialstyrkerne brugte i Irak. Jeg kan ramme mit mål på over 200 meter afstand, hvisker han.

Toad - der i virkeligheden hedder David - købte riflen, da han blev kasseret til hæren for 19 år siden. Drømmen om at være præcisionsskytte udlever han i Michigan-militsen, der er en af USA’s ældste, halvmilitære højregrupper.

- Jeg blev kasseret, fordi jeg havde epilepsi. Det er jeg vokset fra nu. Det hjalp også, at jeg holdt op med at drikke, fortæller han.

Bevæbnede med militærrifler og kodenavne som Bear, Toad og Bubba er militsfolkene opsatte på at forsvare USA mod alle tænkelige trusler: en muslimsk invasion eller en amerikansk præsident, der vil indføre socialistisk diktatur. Ifølge militsfolkene venter tyranniet lige om hjørnet.

- Vi er klar, hvis præsident Obama vil tage våbnene fra os. Vi afgiver aldrig vore våben, siger Lee Miracle, 44, der har stået i spidsen for den 217 mand store milits siden 1994.

Har ret til selvforsvar
Miracle - der med egne ord er bygget som en træstub: kort og bred - har arbejdet som postbud i Sterling Heights i Detroit i de sidste 23 år. Han fortæller, at militsfolkene er en broget skare, der har en ting til fælles: De har mere tillid til en skudklar pistol end til myndighederne.

- Retten til at bære våben indgår i vores dna. Alle dyr har ret til at forsvare sig. Det gælder også mennesker, siger Miracle som forklaring på, hvorfor militsmændene bruger fritiden på taktiske manøvrer, patruljer og skudtræning.

- Det er trist, når du ikke kan gå en tur i dit nabolag uden at medbringe en Glock-pistol. Men sådan er virkeligheden, siger han.

Michigan-militsen blev stiftet i 1994 som reaktion på, at de føderale myndigheder stormede sekten The Branch Davidians i Waco, Texas. 10 personer blev dræbt i aktionen, som mange amerikanere opfattede som en overdreven brug af magt.

Fik skåret halsen over
I 1995 blev Michigan-militsen sat i forbindelse med Timothy McVeigh, der stod bag bombesprængningen i Oklahoma City, hvor 168 mennesker omkom. Selv om McVeigh ikke var medlem af Michigan-militsen - han havde deltaget i et informationsmøde - gav det gruppen et dårligt ry.

- Vi er ikke kriminelle og opererer altid inden for lovens grænser. Vi er dybt uafhængige og ønsker kun, at staten lader os være i fred, siger Mike Lackomar, der understreger, at medlemmerne har vidt forskellige motiver for at melde sig ind i militsen.

For Brian Ondercin, 34, var det en personlig tragedie, der gjorde udfaldet: Hans mor blev dræbt i et jalousiopgør.

- Hun fik skåret halsen over i sit eget hjem. Jeg havde tilbudt hende en pistol, men det afslog hun, da hun ikke brød sig om skydevåben. Nu er hun død.

- Du kan ikke regne med, at politiet vil redde dig. Og det er vigtigt, du kan forsvare dig sig, siger han.

Militsleder sidste i mål
Første øvelse er et forhindringsløb i det bakkede skovterræn. Vejret holder tørt og luften er frisk. De kampklædte mænd løber ud på ruten én ad gangen. Fritz - en bredskuldret hollænder, der kom til militsen i 2007 - gennemfører udfordringen i bedste tid.

- Det gik bedre end sidste gang, hvor jeg for vild, lyder det med krads hollandsk accent.

Lee Miracle afslutter terrænøvelsen i absolut dårligste tid. Prustende og stønnende kommer han i mål med sin 14-årige søn på slæb.

- Det er lige, hvad min hjertelæge havde anbefalet mig, lyder det stakåndet fra militslederen.

Gjorde tjeneste i Europa
Bubba - der siger, at han hedder Tom - gjorde tjeneste i en amerikansk panserenhed i Europa under Den Kolde Krig. Han er militsens militærspecialist og instruerer gruppen i kortlæsning, rekognoscering og navigation.

Han deler gruppen op i fire hold, Alfa, Beta, Charlie og Delta, og sender dem ud på en fire timers travetur, hvor de får til opgave at spotte signalposter. Alle holder radiokontakt med kommandocentralen. Men da gruppens alderspræsident, Dog, farer vild, reagerer Bubba på bedste sergent-maner:

- Du kan slå folk ihjel, men ved ikke, hvordan man læser et kort! Du skræmmer mig sgu!

Højregrupper på fremmarch

Siden Barack Obama blev valg til amerikansk præsident i 2009 har de halvmilitære grupper på den yderste højrefløj fået et forrygende comeback.

Southern Poverty Law Center – en tænketank, som står bag kortlægningen af grupperne – oplyser, at antallet af militser er steget fra 149 i 2008 til 1274 i 2011. Det er en stigning på over 700 procent.

- Der er sket en voldsom eksplosion i antallet af disse militser og hadegrupper. Det bør vække stor bekymring, siger forsker Mark Potok til ekstrabladet.dk.

Han forklarer, at to ting har bidraget til denne udvikling:

USA er under forandring, og de hvide amerikanere er ved at blive en minoritet - Obama er en synlig repræsentant for denne tendens.

- Hans hudfarve har været et godt rekrutteringsgrundlag for racistiske og nynazistiske grupper, siger Mark Potok.

Samtidig har det økonomiske kollaps og høje ledighed styrket de højreorienterede militser, der er drevet af had til regeringen, skatter og våbenkontrol.

- De er vrede, bange og leder efter en syndebuk, mener Potok og advarer om en øget risiko for terror fra højregrupperne.

- Det er ikke længe siden, at en højreradikal gik ind i et Sikh-tempel i Wisconsin og åbnede ild. Seks personer blev dræbt. Jeg frygter, at vi vil se flere af den slags tragedier i fremtiden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik