Persondata politik

Regn hver dag i efterårsferien

Årets efterårsferie bliver grå og våd og mange danskere vil formentlig holde sig inden døre

  • Det kan med fordel betale sig at finde paraplyen frem, hvis man ikke kan holde sig inden døre (Foto: Peter Hove Olesen)
Det kan med fordel betale sig at finde paraplyen frem, hvis man ikke kan holde sig inden døre (Foto: Peter Hove Olesen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Siden mange danskere gik på efterårsferie i fredags, har de med selvsyn kunnet konstatere, at regnen har silet ned - nogle steder stort set uafbrudt.

Og de mange danskere, der har rustet sig til at imødegå det danske efterårsvejr ved at finde paraplyer, regntøj og gummistøvler frem, kan godt vente lidt med at pakke skytset væk igen.

For efterårsferien bliver våd.

- Der er ikke nogen dage, hvor der ikke er regn på programmet, siger meteorolog Thomas Alsbirk fra vejret.dk til ekstrabladet.dk

Spol frem til onsdag
Meteorologen fortæller, at vi i dag får blandet vejr, og at der fortsat vil være byger i løbet af natten.

Tirsdag byder på regn stort set hele dagen, men til gengæld er der opklaring ud på aftenen, som vil holde frem til onsdag aften.

- Onsdag kommer der ikke så meget regn. Særlig Sjælland kan gå fri fra regnen, siger Thomas Alsbirk, der fortæller, at onsdagen kunne være et bud på en dag, hvor danskerne kan bevæge sig udendørs med gode chancer for at undgå vand fra oven.

I løbet af torsdag og fredag vil et højtryk lægge sig sydøst for kongeriget, og det kan bringe lidt varmere luftstrøg ind over landet, så temperaturerne kan nå op på 17 grader. Men der vil stadig forekomme regn - særligt i de østlige dele af landet.

God weekend i sigte
Men holder man stand imod vejrguderne kan man glæde sig til en god weekend, der i det store hele holder tørt.

- Weekenden ser sådan set fornuftig ud, og det kan nærme sig 15 grader, siger meteorologen.

Dog råder han til, at de danskere, der bevæger sig ud i det lunefulde efterårsvejr, ikke formaster sig til at efterlade de forskellige værn - paraplyer og regntøj - derhjemme.

- Jeg synes, man skal tage en paraply med i bilen. Vejret kommer til at veksle, og der kan lokalt komme pludselig regn, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik