Persondata politik

Glæd dig: God chance for op til 25 grader

Foreløbig må vi finde os i byger og blæst, men når efteråret formelt begynder i september, er der pæne chancer for stille, dejligt vejr med sol, siger meteorologen

  • Hvis meteorologens tendenser for begyndelsen af efteråret holder, kan der blive dejlige solskinsdage til danskerne, når vi kommer ind i september. (Foto: Jesper Mortensen)
« Forrige
Hvis meteorologens tendenser for begyndelsen af efteråret holder, kan der blive dejlige solskinsdage til danskerne, når vi kommer ind i september. (Foto: Jesper Mortensen)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

'Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide...'

Ifølge meteorolog Thomas Alsbirk fra vejret.dk er der gode muligheder for, at vi om små to uger kan give os til at tralle glade med på Alex Garffs tekst til en af efterårssangene fra Højskolesangbogen og igen søge mod strande og udendørs cafeer.

- Men alle de forbehold, som vi skal tage for at se så langt fremad, kan jeg fortælle, at tendensen er pæn ud, siger den forsigtige mand til ekstrabladet.dk.

Minderne og drømmene
Og man kan vel sige, at hvis Alsbirks tendenser holder, har vi også til den tid fortjent godt vejr. For i resten af sommeren - altså august ud - må vi nok nøjes med minderne og drømmene om det, som de fleste forbinder med begrebet 'godt vejr', og som Danmark oplevede omkring weekenden. Vi er nu røget ind i vestenvindsbæltet, mange kom dyngvåde på arbejde i dag, og i den kommende uges tid vil lavtryk afløse lavtryk.

- Når lavtrykkene passerer, giver det byger, og bag lavtrykkene følger ustabil luft, som også kan give byger og blæst. Temperaturerne vil nok ligge mellem 17 og 20 grader om dagen, så hen over den kommende weekend får vi det, som er helt normalt dansk sensommervejr - men som de færreste nok vil juble over, siger Thomas Alsbirk.

Et muligt lille pusterum
Om en lille uges tid skimter Vestas-meteorologen et pusterum mellem bygerne. Et højtryk kan måske i et par dage have held til at kile sig ind mellem lavtrykkene, få skyerne til at gå i opløsning og lade solen skinne i stille vejr. Men selv om højtrykket skulle vinde, bliver glæden kort - der er et eller to lavtryk mere at se frem til bagefter.

Men så er det, at efteråret begynder med september måned - og pæne chancer for fint vejr.

- I øjeblikket er der lidt flere tegn i tendenserne på en god start på september end på det modsatte, siger Thomas Alsbirk. - Så vi kan bare håbe! Holder tendenserne, kan vi få en første halvdel af september med stabilt, smukt vejr med kun lidt vind. Det er ikke udsigt til varmt vejr, som vi lige har haft, men med dagtemperaturer op til 18-20 grader vil der nemt blive 25 grader i solen, og det vil de fleste synes er rigtig behageligt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik