Kaos i Legoland

Forlystelsesparken har nået sin maksimum kapacitet og har for første gang nogensinde stoppet for flere gæster

  • Sådan så Legolands indgang ud lørdag kl. 15.30. (Læserfoto)
Sådan så Legolands indgang ud lørdag kl. 15.30. (Læserfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Over 30.000 gæster er i dag valfartet til Legoland for at opleve koncerter med bl.a. Rasmus Seebach og Burhan G.

Forlystelsesparken har dermed nået sin maksimum kapacitet og har derfor stoppet for flere gæster i dag. Det er første gang i forlystelsesparkens historie, at det sker.

Siden kl. 14.30 er der ikke blevet lukket gæster ind i Legoland.

- Vi har en omfattende lukkeprocedure, som vi har været nødt til at gennemføre af hensyn til sikkerheden for de gæster, der er på koncertpladsen. For at undgå risici, hvis nu der skal en ambulance ind, oplyser pressechef Jonas Søndergård til ekstrabladet.dk.

Lukning for flere gæster i dag har bl.a. fået sæsonkortholdere til at kritisere Legoland for at lukke så mange ind, at de ikke kan benytte deres allerede købte sæsonkort.

- Vores tre børn havde glædet sig til koncerten, da især vores yngste er vild med Rasmus Seebach, siger Mette til ekstrabladet.dk.

Familien kommer fra Herning og måtte køre hjem uden at have hørt Rasmus Seebach.

Legoland er opmærksom på, at flere er gået forgæves og tilbyder derfor et lille plaster på såret.

- Vi er rigtig kede af, at mange er gået forgæves, men vi ved aldrig, hvornår vores gæster kommer. Vi kigger selvfølgelig i vores statistikker og laver prognoser, men kombinationen af godt vejr og et stærkt musikprogram har givet flere gæster, end vi havde regnet med. Og dem, der har ventet forgæves uden for parken, har fået en rabatkupon på halv pris til parken, så de kan komme igen en anden gang, og dem med sæsonkort har selvfølgelig allerede betalt, men hvis de henvender sig, finder vi også en kompensation til dem, lover Jonas Søndergård.

Vejnettet omkring Billund er også så belastet, at man bør undgå at køre til området.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik