Samfund

Hedeslag, bistik og brækkede knogler: Varmen sender os på skadestuen

Sommervejret har givet stor travlhed på landets skadestuer - Der har været rigtig, rigtig travlt, lyder det samstemmende

  • Manøvrer som denne kan hurtigt give en tur på skadestuen, hvis man lander forkert. (Foto: Polfoto)
Manøvrer som denne kan hurtigt give en tur på skadestuen, hvis man lander forkert. (Foto: Polfoto)
1/2
Næste »

For langt de fleste danskere har weekendens trope-temperaturer været en mere end velkommen afveksling fra det ustadige og småtriste sommervejr, som Danmark indtil videre har måttet tage til takke med i år.

Men for de mange læger og sygeplejersker på landets skadestuer har varmen også været genstand for besvær og ekstraordinær travlhed. Det gode sommervejr har nemlig gjort, at danskerne i vid udstrækning er kommet galt af sted.

Det viser en rundringning til et udsnit af landets skadestuer, som ekstrabladet.dk har foretaget.

Læs også: Op til 28 grader: Her bliver det strandvejr i dag

- Normalt kan man jo godt mærke, at det er godt vejr, og at folk er mere ude. Men jeg var selv på arbejde i weekenden, og hold da op, hvor havde vi travlt, fortæller teamleder Tove Sauer fra Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

- Først og fremmest var der virkelig, virkelig mange, der kom ind og var svimle og kvalme, fordi de ikke havde husket at drikke nok væske. Så de fik lidt vand, og så de gik hjem igen.

På Amager Hospital, der ligger tæt på den populære Amager Strandpark, var det dog som oftest mere alvorlige skader, som folk kom ind på skadestuen med.

- De havde rigtig, rigtig travlt. Folk kom ind med mange forskellige skader, men mest opsigtsvækkende var det faktisk, at der var mange, der væltede på deres cykler. Varmen har simpelthen gjort dem svimle, fortæller pressekonsulent Anette Fly til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Derudover var der mange brækkede knogler, fordi folk enten havde været ude på rulleskøjter eller på trampoliner og den slags. Og så havde vi faktisk også en del mennesker, der var kommet i klammeri med hinanden ude i sommerlandet, fortæller hun videre.

Tjek, om det gode vejr fortsætter på vejret.dk.

På Herlev Hospital mærkede man også det gode vejr.

- Jeg har ikke de præcise tal, men vi har godt kunne mærke det gode vejr. Vi har haft mange dehydrerede mennesker inde – specielt ældre mennesker. Og så har der været mange på skadestuen – både voksne og børn – med bistik. Nogle har været bekymrede for allergiske reaktioner, mens andre måske har haft en brod siddende, der har givet infektioner, forklarer sygeplejerske Helena Vind fra Akutmodtagelsen på Herlev Hospital.

På Aalborg Sygehus var man dog ikke overbebyrdede med varme- eller solrelaterede indlæggelser.

- Der var godt nok travlt i lørdags, men det havde ikke noget med vejret at gøre. Men det hænger nok også sammen med, at vi ikke helt fik lige så godt vejr heroppe som i resten af landet. Der var gråvejr det meste af tiden, fortæller pressemedarbejder Charlotte Tybjerg fra Aalborg Sygehus til ekstrabladet.dk.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Velfungerende Nuuk-forældre svigter også
Inuili: Ikke trikiner i vores kød
God stemning blandt slædebyggere fra hele Arktis
Landsdommer kalder rapport om retssikkerhed mangelfuld
Sådan! Futsal-landsholdet slår Norge ved Nordic Cup
Sara Olsvig: Der skal være kvalitetsløft i handikapområdet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen