Persondata politik

Samfund

Dom i dag: Pussy Riot-straf kan skade Putins image

Hensynet til Putins og det russiske retssystems image kan afgøre dommen over punkbandet, vurderer lektor

  • Fra venstre Nadezhda Tolokonnikova, Maria Alekhina ogmedlemer af en feministisk punkgruppe får dom i dag. (Foto: AP)
« Forrige
Fra venstre Nadezhda Tolokonnikova, Maria Alekhina ogmedlemer af en feministisk punkgruppe får dom i dag. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Når de tre kvinder fra protestbandet Pussy Riot fredag i eftermiddag får deres dom i den stærkt omtalte retssag i Rusland, vil straffen afhænge af, hvordan den vil få systemet til at fremstå.

Læs:

Se også: FAKTA: Her er sagen om Pussy Riot

Læs:

Intl. kendte 8. aug 2012 Se også: Madonna: Jeg beder for Pussy Riots frihed

Sagen mod de tre kvinder, hvis forbrydelse er, at de sang anti-Putin slagord i Moskvas Kristi-Frelser Kirke, har vakt stor opmærksomhed både i Rusland og internationalt.

De tre kvinder har opnået status som protestsymboler, og selv retssagen, som er blevet livetransmitteret, ses som et vidnesbyrd om Putins hårde kurs over for politiske modstandere, siden Putin han vendte tilbage til præsidentposten.

I første omgang risikerede kvinderne op til syv års fængsel, men senest har anklagemyndigheden krævet tre års fængsel.

I sidste ende vil straffen blive afgjort af, hvordan retssystemet under Putin vil pleje sit image, vurderer Rusland-kenderen Karsten Fledelius, der er lektor ved Københavns Universitet.

- På den ene side vil man ikke blive til grin og fremstå svag ved at give en lav straf, men på den anden side vil man ikke risikere at få vendt folkestemningen mod sig med en alt for hård straf, siger han til Ritzau.

De tre kvinder stormede i februar katedralen i Moskva, hvor de fremførte en protestsang mod præsident Putin, som dengang var i valgkamp op til præsidentvalget. Smædesangen kritiserede kirkens støtte til Putin og Co.

Kvinderne er anklaget for "religiøs hooliganisme". Står det til det russiske folk, skal straffen ikke være hård. Og stemningen i befolkningen er vendt under retssagen.

Ifølge det uafhængige meningsmålingsbureau Levada Centre mener omkring hver anden russer, at de tre kvinder skal slippe med en bøde eller idømmes samfundstjeneste. Tilbage i marts mente knap halvdelen, at de skulle have mindst to års fængsel.

Det er i høj grad den store internationale opmærksomhed omkring sagen, der er skyld i ændringen, vurderer Karsten Fledelius.

Men selv om han mener, at Pussy Riot kun er "toppen af isbjerget i en stigende bølge af kritiske holdninger til Putin", tror han ikke, at sagen for alvor vil kunne true Putins magt.

- Men den kan give ham ubehagelige ridser i lakken - både udadtil og indadtil, vurderer Fledelius.

Noget tyder på, at Putin skal forberede sig på flere ridser. Ifølge et af de resterende medlemmer af Pussy Riot, der fortsat er på fri fod, fortsætter protestaktionerne uanset hvad fredagens dom lyder på.

- Idéen med Pussy Riot er, at man ikke kan anholde os alle sammen, og at der vil komme flere og flere af os, siger et anonymt medlem af gruppen til nyhedsbureauet Reuters.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik