Samfund

Dansker overlevede i hajfyldt farvand: Derfor var jeg nøgen

Kim Vestenkjær Thomsen er stadig udmattet efter sin 20 times overlevelseskamp i det hajfyldte farvand ud for den vestaustralske kyst

  • Det er sådan de fleste husker ham: Nøgen og råbende om hjælp efter 20 timers overlevelseskamp i vandet ud for den australske vestkyst. Nu fortæller Kim Vestenkjær Thomsen til ekstrabladet.dk, hvorfor tøjet var røget af. (Foto: 7News)
« Forrige
Det er sådan de fleste husker ham: Nøgen og råbende om hjælp efter 20 timers overlevelseskamp i vandet ud for den australske vestkyst. Nu fortæller Kim Vestenkjær Thomsen til ekstrabladet.dk, hvorfor tøjet var røget af. (Foto: 7News)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Se den dramatiske redningsaktion i tv-klippet over artiklen

-----------

Fiskeren, der overlevede 20 timer i det hajfyldte farvand ud for Australiens vestkyst, smed underbukserne for at blive set af den tv-helikopter, der forevigede torsdagens redningsaktion.

Det fortæller den sejlivede mand, som ekstrabladet.dk i går kunne afsløre, er danskeren Kim Vestenkjær Thomsen, i dag.

Under en fisketur i torsdags (australsk tid, red.) kæntrede motorbåden og kastede danskeren og to andre i havet. Det satte en kæmpe eftersøgning i gang, og den australske tv-station 7News kunne fredag sende direkte fra den dramatiske redningsaktion, fordi tv-holdet fra en helikopter havde fundet den nødstedte Kim Thomsen før redningsfolkene.

Læs også:

Kim Thomsen11213. aug 2012Se også: TV: Nøgen dansker overlevede 20 timer i hajfyldt farvand

Den 49-årige mand, som i start-firserne emigrerede til Australien med sin familie, siger nu til ekstrabladet.dk, at han er i bedring efter sit livs mareridt:

- Jeg har det i hvert fald bedre i dag, men er lidt træt. Jeg skal lige ned til doktoren og tjekkes og have taget en blodprøve, siger Kim Thomsen, til ekstrabladet.dk.

Boxershorts som nødflag
Han lader forstå, at der ikke skal meget til, før han løber tør for energi, men løfter alligevel lidt af sløret for, hvad der foregik i vandet, hvor han ved redningsaktionen var omringet af farlige hammerhajer.

Mange har spurgt sig selv, hvorfor Kim Thomsen ikke havde en trevl på kroppen, da han stærkt mærket råbte om hjælp og fægtede med venstre hånd mod tv-helikopteren, mens han forsøgte at holde resten af sin trætte krop flydende.

- Jeg havde tøj på, men da vi faldt i vandet, tog jeg det meste af mit tøj af. Jeg havde stadigvæk mine boxershorts på, men da flyet kom, vidste jeg ikke, at de havde set mig, så jeg tog mine underbukser af for at flagre med dem. Så tabte jeg dem, men du kan se på billedet, at de er lige ved siden af mig.

- Og resten af tøjet smed du, for at det ikke skulle tynge dig ned, mens du lå i vandet?

- Ja, det er rigtigt, og det var temmelig lang tid i vandet, vil jeg sige. Det kan jeg nok love dig, siger Kim Thomsen på lidt gebrokkent dansk, uden at lyde det mindste som om, han selv føler sig som den supermand, han er blevet udråbt til på australske kanter.

Læs også:

Kim Vestenkjær Thomsen og Michelle ThomsonSamfund13. aug 2012Se også: Nøgen fisker: Min kone reddede migogKim Thomsen11213. aug 2012Se også: Nøgen fiskers kone til ekstrabladet.dk: Min mand er udmattet

Kim Thomsens sparsomme energi går mest af alt med at bede til, at nevøen Sean Coffeys kommer helskindet hjem. Hans hustru, Seans moster, fortæller, at eftersøgningen, der flere gange er blevet indstillet på grund af dårligt vejr, både var i gang i går og er fortsat i dag.

Splittet mellem glæde og sorg
Ægteparret er begge splittet mellem taknemmelighed og sorg over de seneste dages begivenheder. Mens Kim Thomsen på mirakuløs vis overlevede næsten et døgn i vandet, døde hans nevøs ven Bryce Weppner efter redningsaktionen. Nevøen Sean Coffey er stadig savnet efter seks dage.

Hans moster Michelle Thomsen fortæller til ekstrabladet.dk, at eftersøgningen, der flere gange er blevet indstillet på grund af dårligt vejr, både var i gang i går og er fortsat i dag:

- Vi venter allesammen, siger Michelle Thomsen, der har svært ved at sætte ord på, hvordan hun har det:

- Jeg ved det ikke - er ikke helt sikker. Jeg føler mig en smule fortabt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik