Persondata politik

Chimpanseoffer vil have 900 mio. kr.

Chimpanse lemlæstede i 2009 Charla Nash, der nu kræver en klækkelig erstatning

  • Charla Nash i retten i Hartford, Connecticut, hvor hun bad om lov til at sagsøge den amerikanske delstat for 150 millioner dollar. (Foto: AP)
« Forrige
Charla Nash i retten i Hartford, Connecticut, hvor hun bad om lov til at sagsøge den amerikanske delstat for 150 millioner dollar. (Foto: AP)
1 af 5
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

For tre år siden flåede en chimpanse hænder og ansigt af Charla Nash, der med nød og næppe overlevede det uhyggelige angreb. Nu vil Nash - der i mellemtiden har fået transplanteret nyt ansigt - gå rettens for at få erstatning for sit ødelagte liv.

Charla Nash var fredag i retten i Hartford i Connecticut for at bede om lov til at sagsøge den amerikanske delstat for 150 millioner dollar (cirka 900 millioner kroner), skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Nash og hendes advokater mener, at myndighederne svigtede sit ansvar forud for angrebet ved ikke at have indfanget den privatejede chimpanse, selv om flere havde påpeget, at den var utilregnelig og farlig.

Nash bor i dag på plejehjem og tager hver dag 17 forskellige slags medicin. Hun siger, at livet er hårdt, men at hun ’er glad for at være i live’.

Læs: Alarmopkald: Han rev hendes ansigt af

I februar 2009 blev Nash angrebet af sin venindes 100 kilo tunge chimpanse, Travis. Aben flåede næse, læber, øjenlåg og hænder af Nash, inden den blev skudt af politiet.

Chimpansen, der havde optrådt i film og reklamer, var blevet syg og aggressiv og var på medicin. Det forlød også, at den havde et alkoholproblem og blev fodret med bøffer og rødvin.

Nash blev blind og lemlæstet ved angrebet. To år efter angrebet gennemgik hun en ansigtstransplantation og en dobbelt håndtransplantation. Men hænderne blev hurtigt fjernet igen på grund af komplikationer.

Læs: Får nyt ansigt efter chimpanse-angreb

Efter ansigtstransplantationen så fremtiden lysere ud for Nash.

– Jeg vil være i stand til at dufte igen. Jeg vil være i stand at spise normalt. Jeg vil ikke længere være vansiret. Jeg vil have læber og kunne tale tydeligt igen. Jeg vil være i stand til at kysse og kramme folk jeg elsker, skrev hun i en pressemeddelelse.

Domstolen har nu 30 dage til at vurdere, om Nash skal have lov til at sagsøge staten i forbindelse med angrebet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik