Persondata politik

Balletdansere klager til Ombudsmanden

Eksperter støtter balletdansere og vurderer, at fyringerne af syv dansere var usaglige

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det Kongelige Teater bøjer reglerne, når det i januar fyrede syv balletdansere med den begrundelse, at der skulle spares, men få måneder senere ansatte seks nye, unge danskere.

Det mener danserne ved Den Kongelige Ballet, og derfor har de besluttet at klage til Ombudsmanden, skriver Politiken.

Korpset mener, at fyringerne var ulovlige, når teatret fire måneder senere ansatte seks unge balletaspiranter som korpsdansere.

- Vi mener ikke, at afskedigelserne er saglige, når teatret så kort efter kan ansætte nye dansere. Teatret bøjer reglerne, som det har lyst til, siger Balletforeningens advokat, Troels Askerud, til Politiken.

Han får opbakning fra to juraeksperter.

- Man kan ikke fyre syv dansere, fordi man skal spare, og så fire måneder senere pludselig have økonomi til at ansætte seks andre dansere. Det lugter langt væk, siger professor ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher til Politiken.

Samme opfattelse har professor i ansættelsesret ved Aarhus Universitet Ole Hasselbalch:

- Som udgangspunkt er det ikke sagligt at fyre nogen og så ansætte nogle andre kort efter. Det må man ikke, siger han til Politiken.

Men Det Kongelige Teater siger, at de seks unge dansere allerede var ansat som aspiranter og bare rykkede op som dansere i korpset, da de havde bestået deres eksamen. Sådan har man altid gjort.

- Vi mener, at det er fuldt lovligt. Vi har selvfølgelig budgetteret med oprykningerne, da vi skulle opgøre sparekravet, siger teaterchef Erik Jacobsen til Politiken.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik