Persondata politik

Samfund

Jordskælv vækker svenskere og danskere

Et skælv på 4,4 Richter ramte mandag morgen havet mellem Danmark og Sverige. Skælvet kunne mærkes herhjemme

  • (Kort: Google Earth)
« Forrige
(Kort: Google Earth)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

MÆRKEDE DU SKÆLVET?
Så tryk 'foreslå' og sæt en nål på kortet over artiklen med en beskrivelse af din oplevelse

------------------------

Nattens jordskælv er et af de mest kraftige jordskælv, Danmark har oplevet i de senere år. Skælvet målte 4,4 på richterskalaen og placerer sig dermed blandt de tre største jordskælv i Danmark i de seneste fem år, da det ramte klokken 04:57.

- Et jordskælv af den styrke er ikke stort på verdensplan, men det er stort for Danmark. Der går år imellem, at vi har jordskælv, der er så store, siger Trine Dahl-Jensen, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus.

Jordskælvet ramte i Kattegat omkring 20 kilometer sydøst for Anholt og vækkede flere danskere.

Til gengæld kan man med temmelig stor sikkerhed sige, at nattens jordskælv ikke fører efterskælv med sig, forklarer seniorforskeren.

Læserne beretter til ekstrabladet.dk:

- Vi vågnede ved, at hele huset rystede. Væggene knagede. Vi har endnu ikke fået set, om der er slået revner i muren, fortæller Anne og Mathias Elm fra den svenske by Ängelholm til det svenske nyhedsbureau TT.

Danmark oplever jævnligt jordskælv, men de er som regel så svage, at det kun er de færreste, som registrerer dem.

I december 2008 ramte et jordskælv på 4,7 Richter, der kunne mærkes i store dele af det østlige Danmark.

'Også på Anholt blev vi vækket af skælvet,' skriver Liselotte A. til ekstrabladet.dk.

I København kunne skælvet også tydeligt mærkes.

'Rystelserne vækkede i hvert fald mig. Lejligheden gyngede frem og tilbage', skriver vores fotograf Kristian Linnemann, der bor på 4. sal.

I det hele taget kunne skælvet mærkes i det meste af hovedstadsområdet.

'Vågnede ved noget rumlen, og efterfølgende knagende træværk som om der var kommet et stort vindstød,' skriver en læser fra Vallensbæk Strand.

MÆRKEDE DU SKÆLVET?
Så tryk 'foreslå' og sæt en nål på kortet over artiklen med en beskrivelse af din oplevelse

------------------------

Fakta: Når jorden skælver i Danmark

- Det nordvestlige Jylland og det nordøstlige Sjælland er normalt de to steder i Danmark, hvor der er størst risiko for jordskælv. De fleste skælv i den danske undergrund er dog så svage, at det kun er seismografen - det instrument, der måler jordrystelser - som registrerer dem.

- Det er sammenpresninger af jord- og klippelagene i den danske undergrund, der giver spændinger, og når spændingerne overstiger brudstyrken i lagene, kommer det brud, man registrerer som et jordskælv.

- 19. februar 2010 ramte et jordskælv, som målte 4,7 på richterskalaen, Danmark. Epicentret lå i 10 kilometers dybde i Nordsøen 67 kilometer vest for Thisted.

- 16. december 2008 blev Nordsjælland og København ramt af et jordskælv. Rystelserne blev målt til 4,8 på richterskalaen.

- I 1989 blev Nordsjælland ramt af to jordskælv. De blev dog blot registreret til mellem 1 og 2,5 på richterskalaen.

- I 1985 blev et jordskælv målt til 4,7 på richterskalaen. Det var med epicenter nord for Gilleleje i Nordsjælland.

- I 1841 blev der registreret et jordskælv i Nordjylland. Ifølge Geus - De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - ramte det blandt andet Arup Kirke, hvor der ifølge kirkebogen var bryllup, netop da jordskælvet fandt sted. Præsten skrev, at brylluppet blev forrettet trods jordskælvet, der gjorde, at kirketårnet revnede. Også kordegnen i Vester Vig Kirke gjorde sig iagttagelser om jordskælvet. Han skrev, at kirkegulvet bevægede sig som et oprørt hav. Man formoder, at skælvet har ligget på styrke 5.

- Den åbne richterskala, der er opfundet af geologen Charles Richter i 1936, er konstrueret, så et jordskælv, der måler styrke 4, er 10 gange voldsommere end styrke 3. Med andre ord er et jordskælv, der måler styrke 6, tusinde gange kraftigere end et styrke 3 jordskælv.

MÆRKEDE DU SKÆLVET?
Så tryk 'foreslå' og sæt en nål på kortet over artiklen med en beskrivelse af din oplevelse

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik