Samfund

Forældre til død dreng får erstatning

Treårig dreng blev sidste år kvalt i sin hue i en børnehave ved Slagelse. Nu tager kommunen ansvar og betaler.

Forældrene, der i marts 2011 mistede deres treårige søn ved en ulykke i en børnehave, modtager nu erstatning fra Slagelse Kommune efter længere tids kamp med myndighederne.

- Vi har forhandlet en afslutning på sagen, hvor Slagelse Kommune giver os en erstatning på 230.000 kroner, som skal dække vores udgifter i forbindelse med vores søns død/begravelse samt tort, skriver forældreparret i en mail.

Den treårige dreng døde sidste år, da hans elefanthue kom i klemme i en hytte på legepladsen i naturbørnehaven Bakkelygaard i Vemmelev.

Både politiet og statsadvokaten afviste, at dødsfaldet kunne føre til en straffesag mod kommunen. Men forældrene gik efter at få en godtgørelse fra Slagelse Kommune, da de mente, at forholdene i børnehaven ikke var i orden.

- Blandt andet var bygningsreglementet efter vores vurdering ikke overholdt, og samlet set var ansvaret for børnene for ringe, skriver forældrene, som dog overordnet set er tilfreds med erstatningen fra Slagelse Kommune:

- Vi lægger mest vægt på, at kommunen efter alt for lang tid har taget det juridiske ansvar. Set i forhold til en lang, opslidende retssag synes vi, det er en rimelig afslutning.

Men forældrene føler sig dog stadig dårligt behandlet af Slagelse Kommune. Det var nemlig først efter, at parret selv skaffede en advokat, at kommunen kom i tale.

- Jeg fatter ikke, at kommunen ikke kunne hjælpe os med en bistandsadvokat. Det hele virkede som om, at kommunen vaskede hænder og håbede på, at vi ville give op.

- Vi har brugt utrolig mange kræfter på denne sag. Lige fra start mødte vi modstand. Både hos kommunen, politiet og siden hos statsadvokaten. Sådan burde borgere ikke behandles, siger moren til Ekstra Bladet tirsdag.

Forældreparret håber, at Slagelse Kommune og andre kommuner har lært af sagen, så andre forældre undgår den samme tragedie.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk