Jordskælv i nat: Anholt er der endnu

Nattens jordskælv havde sit epicenter kun 20 kilometer sydøst for Anholt i Kattegat

Interaktivt element

MÆRKEDE DU SKÆLVET?
Så tryk 'foreslå' og sæt en nål på kortet over artiklen med en beskrivelse af din oplevelse

Øen Anholt i Kattegat ligger - stadigvæk, heldigvis - foruroligende nær epicenteret for nattens - efter danske forhold - kraftige jordskælv.

Klokken 04.57 rystede jordskælvet ud fra epicenteret kun 20 kilometer væk og 10 kilometer under Kattegas bund.

Men på trods af den korte afstand til epicenteret har Kattegatøen ikke mærket synderligt meget til jordskælvet.

- Vi hørte nogle døre smække. Ellers mærkede vi ikke noget til det, fortæller Jens Rosendal fra Anholt Camping til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Jordskælv i nat: Jeg troede, konen snorkede
Se også: Jordskælv vækker svenskere og danskere

Også Anholt kro står endnu.

- Jeg mærkede slet ikke noget, men flere af vores gæster mærkede rystelserne, men der er ikke ødelagt noget, fortælle Karen fra Anholt kro.

Der er altså ingen ødelæggelser på Anholt?

- Nej, det er der ikke, beroliger hun.

Andre beboere på Anholt fortæller, at de blev vækket ved en voldsom buldren, som om en damptromle eller en stor entreprenørmaskine kørte forbi på grusvejen.

- Jeg oplevede det store jordskælv i San Francisco i 1989, så jeg var ikke i tvivl, da jeg vågnede i nat, fortæller Erik Høgh-Sørensen fra Anholt til ekstrabladet.dk.

Dengang var han udenfor, da han pludselig oplevede de voldsomme rystelser i jorden.

I nat lå han i sin seng på Anholt.

- Jeg mærkede mit hus ryste og tænkte, at det var mærkeligt, da det var stille vejr. Samtidig var der den karakteristiske jordskælvs-rumlen fra undergrunden. Det lyder lidt ligesom en elkande, der koger, og så var jeg ikke i tvivl om, at det var et jordskælv.

Selv om jordskælvet i 1989 blev målt til 7.1 på richterskalaen og kostede 66 mennesker livet og kvæstede 3757 andre, så var Erik Høgh-Sørensen ikke nervøs under nattens jordskælv.

- Jeg overvejede, om jeg skulle vække de andre, men der var det jo overstået. Umiddelbart efter jordskælvet var der en fasan, som gik amok og skogrede, men mine gravhunde, Rokoko og Napoleon, opdagede intet. De lå på ryggen og snorkede, fortæller Erik Høgh-Sørensen.

Jordskælvet, som blev målt til 4.4 på richterskalaen, kunne også mærkes flere andre steder i landet.

Træk i den grønne bjælke på billedet nedenfor og se Anholt før og efter jordskælvet.







kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen