Kasi-Jesper: Ekstra Bladet lukkede AGK

Aldrig mere sport og aldrig mere forretninger i Danmark, lyder det fra Jesper Nielsen efter konkursbegæring i AG København

  • Jesper Nielsen har en helt klar opfattelse af, hvorfor AGK måtte lukke (Foto: ernst van Norde)
Jesper Nielsen har en helt klar opfattelse af, hvorfor AGK måtte lukke (Foto: ernst van Norde)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Ekstra Bladet og kun Ekstra Bladet er skyld i at AG København måtte lukke.

Det mener 'Kasi'-Jesper Nielsen.

I dagens udgave af Jyllands-Posten taler den tidligere håndbold-bagmand, Brøndby-storsponsor m.m. om lukningen af AGK. Han vil i næste uge holde møde med spillerne for at forklare hele baggrunden.

I avisen kommer han med sin forklaring på, hvorfor AGK-projektet strandede, og det skyldes altså Ekstra Bladet, der beskrev forretningsmandens økonomiske udfordringer for et par uger siden.

- Deres personangreb handlede om mig, ikke om AGK. Men min håndboldklub fik alle problemerne efter de artikler. Det havde fatale konsekvenser. Fra det sekund kunne jeg ikke lave flere sponsorkontrakter, siger Jesper Nielsen til Jyllands-Posten.

- Ekstra Bladet er den eneste grund til at vi lukker. Jeg havde sagt til min familie, at jeg lukker AGK på stedet, hvis de jagter mig en gang til. De har jagtet mig i fem år. Det har været skide sjovt i AGK, og der står fem pokaler hjemme i mit skab, men grænsen er nået.

Se også: Groggy Jørgensen: De bedste tre år af mit liv

Jesper Nielsen, der ifølge dagens udgave af BT opholder sig på en luksusyacht på Mallorca fastholder, at når kurator gør boet op i AGK, så vil han finde 'værdier for syv-otte millioner' og at det er penge nok 'til at betale de regninger, der ligger på kontoret' og den bonus spillerne har til gode.

Kasi-Jesper siger i interviewet at AGK skylder ham og hans familie godt 51 millioner kroner, som er penge 'jeg har sagt farvel til'.

Han siger om sin investering i Brøndby IF, at 'jeg skulle ikke i 2007 være gået ind i det sponsorat. Det skabte en interesse om min person, som endte med at ødelægge min håndboldklub'.

Se også: Spillerne var klar til at redde AGK

Jesper Nielsen har, ifølge interviewet i Jyllands-Posten, besluttet at han aldrig mere vil investere i sport eller gøre forretning i Danmark.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen siger til avisen:

- Det er noget sludder, at vi forfølger Jesper Nielsen.

Om den tidligere klubejers påstand om, at Ekstra Bladet lukkede AGK lyder det:

- Det er ren galimatias. Vi har ikke brugt hans penge og vi har ikke stoppet betalingerne i AG København. Han har selv smidt sine penge ud af vinduet. Det virker som om, at han klamrer sig til denne undskyldning, fordi han ikke har flere penge. Det er patetisk, siger Poul Madsen til avisen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik