Politi: Cyklister lever deres eget liv

Det virker ikke som om cyklister tænker over, at de er de 'bløde trafikanter' og ligger nederst, når det galt

  • - Hvis nu de cyklister, der lige runder et hjørne på fortovet, tog hensyn til de gående, så ville det måske være til at leve med. Men vi ser desværre bare, at det er fuld fart ind over fortovet uden tanke for de gående, siger Mogens Knudsen fra Færdselspolitiet om den 'verdensberømte danske cykelkultur). (Arkivfoto: Lars Krabbe)
- Hvis nu de cyklister, der lige runder et hjørne på fortovet, tog hensyn til de gående, så ville det måske være til at leve med. Men vi ser desværre bare, at det er fuld fart ind over fortovet uden tanke for de gående, siger Mogens Knudsen fra Færdselspolitiet om den 'verdensberømte danske cykelkultur). (Arkivfoto: Lars Krabbe)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Ved den landsdækkende cykelrazzia i marts måned blev der udskrevet bøder for omkring 2.5 millioner kroner til de to-hjulede. De helt store syndere var kørsel på fortovet og kørsel overfor rødt lys. Politiet betegnede antallet af udskrevne bøder som højt, men ifølge operativ leder i færdselspolitiet, Mogens Knudsen, kan politiet ikke opdrage cyklisterne alene.

- Om jeg så udkommanderede samtlige færdselsbetjente i København til Dronning Louises Bro på Nørrebro, så ville vi ikke kunne nå at notere samtlige færdselsforseelser, siger Mogens Knudsen.

Se også: Vores rådne cykelkultur

Egoistisk adfærd
Han er glad for, at folk vælger cyklen frem for bilen, for det gør hans arbejde lettere, men han er ikke udelukkende imponeret over den adfærd, der bliver udvist på cykelstierne.

-Den egoisme der er i samfundet, den ser vi også i trafikken. Vi er ikke særlig tolerante og hensynsfulde overfor hinanden. Man er sig selv nærmest, siger Mogens Knudsen, og peger især på den manglende hensyntagen fra cyklisternes side som et stort problem.

- Hvis nu de cyklister, der lige runder et hjørne på fortovet, tog hensyn til de gående, så ville det måske være til at leve med. Men vi ser desværre bare, at det er fuld fart ind over fortovet uden tanke for de gående, siger Mogens Knudsen.

ekstrabladet.dk har også talt med politiet i Odense og Aarhus, som også kan berette om anarkistiske cyklister.

- Østjyllands Politi har alene i år skrevet flere hundrede cyklister. Det drejer sig om alt lige fra kørsel på gågaden, hvor cyklister er skrevet for nærmest at køre slalom mellem fodgængerne, kørsel i venstre side af vejen, kørsel frem for rødt lys, tale i mobiltelefon under kørslen og kørsel med en passager på bagagebæren, fortæller politikommissær Mogens Brøndum, som stiller sig uforstående overfor, at cyklisterne ikke snart lære at køre ordentligt.

- Det virker desværre ofte som om cyklister lever deres helt eget liv i færdslen uden skelen til, at det er dem der er de 'bløde trafikanter' og som regel dem der desværre ligger nederst, når det ender galt, siger Mogens Brøndum.

Se også: Amerikaner: Cyklister opfører sig som herskere

Kræver en kulturændring
Selvom det skæpper godt i bødekassen ved cykelrazziaerne, så mener Mogens Knudsen fra Københavns Politi ikke, at heftig aktivitet med bødeblokkene kan løse problemerne alene.

- Vi skal arbejde os mod en kulturændring. Vi kan ikke skrive bøder, for at komme af med problemerne. Der så jeg gerne, at der kom nogle interesseorganisationer på banen, og arbejdede lidt mere aktivt problemerne, siger Mogens Knudsen, der også har plads til en smule ros til de cyklende.

- Folk er blevet meget bedre til at huske cykellygter over de sidste år, og det skal der være plads til at rose dem for.

Er du enig med politiet i, at bøder ikke kan løse problemet med lovløse cyklister? Diskuter nedenunder artiklen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik