Persondata politik

3F tvinger dagblad til at droppe annoncer

Vejle Amts Folkeblad vil ikke blive trykt, hvis der er annoncer fra konfliktramte Vejlegården. - Vi er gidsel i en konflikt, vi intet har med at gøre, mener redaktøren

  • Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Konflikten omkring Vejlegården spidser til. Den er en af flere mellem den etablerede fagbevægelsen, især 3F, og de såkaldte gule fagforeninger.

Stramningen mærker man på den lokale avis, Vejle Amts Folkeblad.

3F har gennem måneder konfliktet mod Vejlegården, der som andre cafeer, restauranter m.m. landet over, har opsagt overenskomsten med 3F og tegnet en ny med Krifa.

Helt i overensstemmelse med reglerne har 3F varslet og gennemført sympati-konflikter, således at Vejlegården ikke kan få leveret varer eller søge nyt personale via f.eks. hjemmesiderne Jobnet.dk og Workindenmark.

Nu har de strammet grebet.

Vejle Amts Folkeblad har fået at vide, at såfremt avisen indeholder annoncer fra Vejlegården, så vil 3F få sine medlemmer på trykkerierne til at sikre avisen ikke udkommer.

- Sympatikonflikten er lovligt varslet, og af hensyn til vores øvrige annoncører, læsere, ansatte og abonnenter har vi valgt at følge rådet om ikke at bringe annoncerne, lyder det fra ansvarshavende chefredaktør i Jyske Medier - der er selskabet bag bl.a. Vejle Amts Folkeblad - Alex Pedersen.

Beslutningen har medført en voldsom debat i Vejle. En debat som avisens læsere deltager aktivt i.

- Alle har udtrykt dels vrede, dels oprørthed over, at vi ikke længere kan bringe annoncer fra Vejlegården. Og det er ikke det danske sprogs milde gloser, der har været taget i anvendelse, skriver redaktør Mogens G. Madsen i en kommentar.

Han bruger eksempler som 'Hvad fa'n er det for en diktaturstat' og 'Hvad bilder de sig ind'.

- Og helt ærligt jeg kan godt forstå vreden..... Vi er taget som gidsel i en konflikt, vi intet har med at gøre. Det er en fortvivlende situation, lyder det i kommentaren.

Mogens G. Madsen fremhæver at de ansatte på Vejlegården arbejder under en overenskomst, nemlig Krifas, og påstår at de er tilfredse med løn- og arbejdsvilkår.

Han opfordrer 3F til at droppe konflikten.

Det tyder intet imidlertid på. En række cafeer og restauranter har tegnet overenskomst med andre end de etablerede fagforeninger og alt tyder på at det område bliver en langvaring konflikt - om medlemmerne og retten til at tegne overenskomster.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik