Persondata politik

Vi giver sommerferien sparekniven

Det er slut med fråds. Se hvor mange, der holder en billigere og kortere sommerferie.

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

For nogle er bilferien i Frankrig byttet ud med teltferie i bedstemors baghave. For andre er de tre uger på langs blevet til to.

En Wilke-undersøgelse blandt 500 arbejdende danskere og en Epinion-undersøgelse blandt flere end 5.000 medlemmer af fagforeningen, HK Privat, viser samme tendens.

Læs også: Se hvem der bruger 2354 kroner om dagen på ferien

Årets sommerferie er billigere og kortere end før.

Med livrem og seler
Hvert tredje HK Privat-medlem svarer ja, når de bliver spurgt, om de har sparet "rent økonomisk" på årets sommerferie.

- Det er et tegn på krisebevidsthed blandt medlemmerne. Mange har oplevet kollegaer og venner blive ramt af fyringsrunder. Derfor holder mange nok lidt igen, siger Marianne Vind, der er næstformand i HK Privat.

HKernes bekymring er ikke ubegrundet.

Læs også: Modne kvinder tager på sexferier

Hvert femte HK Privat-medlem har selv oplevet at blive fyret inden for de sidste to år.

Hele Norden sparer
At vi giver sommerferien sparekniven, overrasker ikke Nordeas ekspert i forbrugerøkonomi.

- Det er ikke kun danskerne, der sparer. Vores analyser viser, at hele Norden sparer. Nordmændene gør det for eksempel også, selvom de ikke behøver det. Krisen får forbrugernes hjerter til at slå i takt. Vi sparer op, for hvad nu hvis, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

Ifølge forbrugerøkonomen er det sund fornuft ikke at frådse, når vi booker ferie.

- Ferien behøver ikke at være svinedyr. De fleste har venner og familie, der har et sommerhus herhjemme, som de kan låne eller leje for et symbolsk beløb, siger hun.

Læs også: Se verdens mest lusuriøse feriemål

Hun anbefaler, at forbrugerne sommetider retter blikket mod deres egen arbejdsplads i stedet for rejsekatalogets billeder.

- Flere firmaer og fagforeninger har ferieboliger i Europa eller sommerhuse herhjemme til en billig penge, men du skal typisk booke i god tid for at have en chance, siger Nordeas ekspert.

Færre stjerner og færre uger
At skrue ned fra tre-stjernet til to-stjernet ferie er ikke den eneste måde at spare penge på.

Læs også: Derfor mister du i dag dine feriepenge

Lidt flere end hvert tiende HK Privat-medlem afholder kun to ugers sommerferie, selvom de har ret til tre uger i træk fra starten af maj til slutningen af september.

Og det er ikke kun kontorfolk, der forkorter tiden i hængekøjen.

I en Wilke-undersøgelsen blandt de 500 arbejdende danskere svarer hver femte, at de holder 'kortere sommerferie end for fem år siden'.

Læs også: Sådan kommer du slank hjem fra ædeferien

En trist tendens mener HK Privat.

- Vi løber stærkt, når vi er på arbejde, så vi har brug for det pusterum, ferien giver os. Hvis vi får udbetalt ferien i stedet for at afholde den, risikerer vi at få stress, og det er ikke bare dyrt for chefen og samfundet. Det er katastrofalt for den enkelte," siger HK Privats Marianne Vind.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik