Persondata politik
Samfund

Benny bider sig fast i byrådet

Byrådspolitikeren, der gik amok på pizzeria og er sigtet for vold, slipper ikke frivilligt sædet i Viborg Byråd

  • Benny Ragner vil ikke frivilligt forlade byrådsstolen i Viborg.Han er sigtet for vold, men det bør ikke diskvalificere ham, mener Benny Ragner. (Privatfoto)
« Forrige
Benny Ragner vil ikke frivilligt forlade byrådsstolen i Viborg.Han er sigtet for vold, men det bør ikke diskvalificere ham, mener Benny Ragner. (Privatfoto)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Byrådspolitikeren Benny Ragner har angiveligt ikke kun bidt en pizzamand i arm og bryst. Han bider sig nu for alvor fast i sin post i byrådet i Viborg.

Efter ugers tavshed er den 57-årige politiker atter begyndt at åbne munden. Han siger i et interview til viborg-folkeblad.dk, at han vil lade det være op til vælgerne at afgøre, om han kan fortsætte i politik.

- Det, jeg har gjort i min fritid og i et øjebliks frustration, har intet med politik at gøre. Det gør jo ikke mig til en dårligere politiker. Og derfor synes jeg heller ikke, det er rimeligt, at det kommer til at afgøre min politiske fremtid, siger Benny Ragner til viborg-folkeblad.dk

ekstrabladet.dk afslørede sagen
ekstrabladet.dk har gentagne gange forsøgt at få et interview med den omdiskuterede politiker, der blev landskendt for tre uger siden, da han i en sen nattetime gik amok på et pizzeria i Viborg.

Han er sigtet for at have slået en gæst i ansigtet. En pizzabager har også udførligt forklaret, hvordan Benny Ragner satte tænderne i både hans bryst og arm.

Læs også:

Se også: DF'er gik amok: Bed pizzamand i armen

- Jeg vil ikke tale med Ekstra Bladet. I er fulde af løgn, har Benny Ragner i mails til bladet givet som begrundelse for, at han ikke vil lade sig interviewe. Det var ekstrabladet.dk, der afslørede de tumultagtige scener med den stærkt berusede politiker på pizzeriaet.

Befinder sig i Tyrkiet
- Du skulle lige vide, hvor mange der har ringet og skrevet til mig og bedt mig om at blive i byrådet. Mange folk siger, at de ikke har andre end mig til at tale deres sag, siger Benny Ragner til viborg-folkeblad.dk.

Benny Ragner er endnu ikke blevet afhørt af ordensmagten endnu. Han befinder sig nemlig i Tyrkiet.



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik