Samfund

Chok-melding: Vi har fået et discountpoliti

Landets politistationer mangler mandskab og ressourcer. Det går ud over borgerne, der bliver afvist, når de har brug for hjælp

  • Efter et indbrud ringede Christian Pilgaard Petersen til politiet fire gange, men de kom aldrig. (Foto: Ernst Van Norde)
Efter et indbrud ringede Christian Pilgaard Petersen til politiet fire gange, men de kom aldrig. (Foto: Ernst Van Norde)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Dansk politi er ved at blive skåret ned til sokkeholderne, mener Politiforbundets formand, Peter Ibsen.

Konsekvensen er at, at forbrydere slipper lettere, sager bliver henlagt som uopklarede, og politiet må gang på gang afvise borgere, når de ringer efter hjælp.

- Lige nu oplever vi, at politiet er ved at blive til et rent discountpoliti. Borgerne bliver afvist, når de kontakter politiet, eller får at vide, at man ikke mulighed for at hjælpe dem. Det hører vi talrige eksempler på, siger Peter Ibsen.

Samme meldinger kommer fra en række tillidsfolk ude i politikredsene som Ekstra Bladet har talt med. En af dem er Jens Erik Damgaard, betjent i Ringkøbing.

- Det krænker virkelig min retsfølelse som betjent, når jeg må lade en gå, fordi jeg simpelthen ikke har ressourcerne til at anholde ham. Hånden på hjertet: Jeg anholder ikke halvdelen af dem, jeg burde, siger han.

- At vi ikke har ressourcer til at opklare de sager, vi har på bordet, går i første omgang ud over borgerne. Og det er min opfattelse, at det helt klart skaber mindre tryghed rundt om i lokalsamfundet.

Ingen hjælp
Det kan kæresteparret Christian Christian Pilgaard Petersen og Mie Rasmussens fra Skive tale med om.

- De kunne trods adskillige alarmopkald ikke få hjælp, da en mand brød ind i ejendommen og i timevis gik amok og raserede en overbos lejlighed. Først efter fire timer var en patrulje ledig til at se på sagen.

- Det er en absurd situation at være i. Hele huset rystede og manden gik helt amok. Vi anede ikke, hvad han havde gang i og hvad han kunne finde på. Og så kan man ikke få hjælp, det er horribelt og grotesk, siger Mia Rasmussen til Ekstra Bladet.

- Ud over at folk i nød ikke kan få hjælp, hvad der er slemt nok i sig selv, så har situationen et forfærdeligt perspektiv: Folk fristes til at bevæbne sig og begå selvtægt. Sådan et samfund er ikke ønskeligt.

Eksemplet er meget typisk. Peter Ibsen peger således på at det især er på områder som indbrud, hærværk og uorden, at de lokale betjente rundt om i landet møder de største udfordringer.

- Der er tidspunkter, hvor der fra borgernes side er et klart behov for at få hjælp fra politiet, men hvor vi simpelthen ikke har mulighederne som tingene er i dag, siger Peter Ibsen.

Bandeindsats har en pris
En af årsagerne er de Task Forces, som målrettet sættes ind på bestemte områder, f.eks. narko- og bandekriminalitet. Den indsats er Peter Ibsen glad for og betegner den som en succes. Men indsatsen har en pris: Den tømmer de lokale stationer for penge og mandskab.

Peter Ibsens udmelding gør indtryk i Rigspolitiet.

- Der vil ske fejl og forkerte prioriteringer undervejs, og selvfølgelig kommer vi også ud for situationer, hvor der mangler ressourcer, erkender politidirektør Torkild Fogede i Rigsplitiet.

Han fremhæver imidlertid, at den særlige indsats på alvorlige områder på den anden side har været et stort gode - den indsats som ifølge Peter Ibsen har drænet kræfterne på de andre områder.

- Politiet rejste i 2011 flere sager og rykkede hurtigere ud, end vi har gjort i mange år. Vi har også sat hårdt ind mod rocker- og bandekriminaliteten, og de fyldte fængsler og arresthuse taler deres eget tydelige sprog.

Har du også oplevet beskæringerne i politiet på egen krop , så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik