Samfund

Konsulent: Lav halm-legepladser til børn

- Forbyd til gengæld adgangen til de store og tunge halmballer, der er livsfarlige, siger Hans Thostrup fra LMO

  • Den tragiske ulykke i Hee ved Ringkøbing har sat fokus påulykkerne i landbruget. Ikke mindst med de såkaldte mini-bigballer, der vejer over 300 kilo. (Foto: Henrik Schütt).
Den tragiske ulykke i Hee ved Ringkøbing har sat fokus påulykkerne i landbruget. Ikke mindst med de såkaldte mini-bigballer, der vejer over 300 kilo. (Foto: Henrik Schütt).

Hvert år kommer børn til skade under leg med halmballer. Det får arbejdsmiljø- og teknikrådgiver Hans Thostrup fra LMO til at foreslå, at landmændene laver særlige halmlegepladser for børnene på gården.

- Børn har jo altid villet lege med halm. Men halmballerne er blevet meget større og tungere end de tidligere var. De er jo livsfarlige i dag.

Derfor vil jeg opfordre landmændene til at indrette særlige legepladser med mindre halmballer og løs halm, som ungerne kan tumle i uden at komme til skade, siger Hans Thostrup til ekstrabladet.dk.

LMO er et rådgivningscenter for blandt andet landmænd. Og i følge Hans Thostrup bør børn overhovedet ikke have adgang til de områder, hvor de store hø og halmballer er stablet op i flere meters højde.

Minibigballer bør forbydes
- Minibigballerne måler 80x90 centimeter og det er et meget uhensigtsmæssigt mål, fordi ballernes tyngdepunkt let forrykkes. Derfor vælter ballerne let efter at man har stablet dem. Denne størrelse burde efter min mening forbydes ved lov, siger Hans Thostrup.

Der omkommer hvert år mellem 10-15 landmænd i Danmark under arbejdet. Typisk blive flere dræbt eller lammet netop ved, at de tunge halmballer vælter ned over dem.

Læs også:

Se også: Søren brækkede ryggen under styrtende halmballe

Konen er for pylret - manden for tilfældig
- Vi ser ofte, at hustruen i landbruget er for pylret og at manden er for tilfældig i, hvad han giver børnene lov til. Det er vigtigt, at ægtefællerne sætter sig sammen og laver klare retningslinjer for, hvad børnene må.

- På den måde får børnene ikke forskellige meldinger på, hvor og hvordan de må lege, fastslår Hans Thostrup overfor ekstrabladet.dk.

Alene i år er tre piger blevet mast ihjel af faldende halmballer i Hee ved Ringkøbing. Kort forinden blev et andet barn kvalt i et kornlager.

De tre søskende fra Hee bliver bisat i morgen formiddag i Skjern Kirke.



Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
PET søger “arktiske” agenter
National katastrofe
Fiskere bekymret for ulovligt garn-fiskeri
Anklage: Nuuk-borgmester førte alle bag lyset
Suka: Ønsket om selvstændighed er 64 år gammelt
Erhvervsliv: Vi mangler politisk lederskab
sermitsiaq.ag