Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Samfund

Grindehval strandet i dansk farvand

En fem til seks meter lang hval ligger lige nu på lavt lige ud for kysten ved Juelsminde

  • (Foto: Inken Larsen, Naturstyrelsen Trekantsområdet)
(Foto: Inken Larsen, Naturstyrelsen Trekantsområdet)
1/3
Næste »

En cirka fem-seks meter lang grindehval er tilsyneladende blevet fanget på lavt vandt ved Juelsminde lidt nord for Vejle Fjord.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi over for ekstrabladet.dk.

- Den ligger et par meter ud for kysten ved Juelsminde lidt nord for Vejle Fjord, forklarer vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Vi ved ikke helt, hvorfor den er der, men den har haft muligheden for at svømme ud på dybere vand. Ifølge Naturstyrelsen, der er på stedet, kan det tyde på, at hvalen enten er gammel eller syg, siger han.

- Eftersom den har haft mulighed for at svømme væk, giver det ikke umiddelbart mening at begynde at trække den længere ud, men det må de fagkyndige afgøre på stedet, siger Hans Hoffensetz videre.

Ifølge Inken Larsen fra Naturstyrelsen er det som sagt ikke et godt tegn, at hvalen ikke benytter lejligheden til at svømme væk.

- Nej, det er det ikke. Men vores eksperter er nu igang med at kigge på den. Den ligger cirka 15 meter ude i vandet. Først derefter vil vi afgøre, om den skal have lov at være i fred, eller om den eventuelt bør aflives, siger hun til ekstrabladet.dk.

Ifølge Inken Larsen er der cirka 300 mennesker på stedet.

Er du i nærheden, så send os et billede af hvalen på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail 1224@eb.dk.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen