Samfund

Asylsøgere udnytter pasløse lufthavne

Flere asylansøgere kommer ind i Danmark via lufthavne i Sydeuropa, hvor de ikke skal fremvise pas

  • Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Asylsøgere fra især Somalia, som vil til Danmark, har taget en ny metode i brug. De kommer ind i EU via et sydeuropæisk land, ofte Italien, og flyver herefter til Danmark - uden at vise pas. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.

Udlændingepolitiet er blevet opmærksom på den nye rejserute på grund af de seneste måneders store vækst i antallet af somaliske asylsøgere.

Mange af dem er fløjet til Danmark, fortæller vicepolitikommissær Kim Jacobsen fra Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter (NUC). Uden en opholdstilladelse fra et EU-land må de ikke rejse ind i Danmark.

Når det alligevel er muligt at tage et fly, skyldes det, at EU i 2010 gjorde det frivilligt, om flyselskaberne vil se pas eller anden billed-id fra passagererne, når de rejser internt i Schengen-området.

Blandt andet ser SAS, Brussels Airlines og Air France ikke længere pas før ombordstigning. Samtidig kan man undgå at legitimere sig ved at foretage selv-check-in frem for at henvende sig ved skranken i lufthavnen.

- Konsekvensen er, at man som for eksempel illegal kan rejse frit rundt inden for Schengen-landene. Før i tiden havde vi så at sige styr på flyene, fordi der blev tjekket pas, forklarer Kim Jacobsen til Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti foreslår, at lempelsen fra 2010 fjernes, så man igen skal legitimere sig, før man tager et fly.

Venstre vil hellere intensivere samarbejdet med Italien, mens Socialdemokraterne siger, at problemet skal løses i EU-regi, og at DF-forslaget vil bringe Danmark på kollisionskurs med Schengen-reglerne.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk