Persondata politik

Ol' Man River er ved at dø af tørst

Ekstremt vejr: I fjor mistede mennesker langs den amerikanske flod Mississippi deres hjem og nogle endog livet på grund af tornadoer og voldsom regn - nu truer tørke selve den store flod

  • Mississippi-floden er nu så lavvandet på grund af tørke, at lastskibene har problemer med at komme frem ad en af USA's travleste transportveje. Sidste år var syv stater langs floden  - Illinois, Missouri, Kentucky, Tennessee, Arkansas, Mississippi og Louisiana - ramt af nærmest historisk højvande. (Foto: AP)
« Forrige
Mississippi-floden er nu så lavvandet på grund af tørke, at lastskibene har problemer med at komme frem ad en af USA's travleste transportveje. Sidste år var syv stater langs floden - Illinois, Missouri, Kentucky, Tennessee, Arkansas, Mississippi og Louisiana - ramt af nærmest historisk højvande. (Foto: AP)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Ol' Man River - den legendariske flod Mississippi, som udspringer i Canada, løber 4000 kilometer gennem hele USA fra nord til syd og munder ud i Den mexicanske Golf - er døden nær af tørst.

Kun et års tid efter, at floden svulmede op til nærmest historiske dimensioner og oversvømmede alt i et bælte ned gennem syv stater, er vandstanden i dens sydlige halvdel nu så lav, at lastskibe løber på grund, og rederne har været nødt til at sejle med mindre last end normalt.
Læs:

Krig & katastrofer 3. maj 2010 Se også: Kraftig regn koster 21 personer livet

Bredderne rykker nærmere og nærmere på sejlrenderne, og slam og sand truer med at lægge sig til rette, så vanddybden reduceres yderligere.

Landbruget lider
Langvarig tørke i store dele af USA har medført alvorlig krise i adskillige dele af det amerikanske samfund. Landbruget lider - ikke alene går tørken ud over afgrøderne og den indtægt, de skulle give. Også dyreholdet er truet, store besætninger af kvæg har måttet sælges, og en enkelt kalkunfarmer har mistet over 400.000 af de ellers så fede fugle.
Læs: Se også: Tornadoer og haglvejr kan give fødevarekrise Tornadoer og haglvejr kan give fødevarekrise

Og så rammer tørken også transporten. Mississippifloden, verdens fjerdelængste og tiendestørste flod, er normalt en hovedvej for godstransport op gennem hele USA, og i Memphis, en af de store byer, som den passerer, er vandstanden i øjeblikket kun omkring 180 cm over det laveste, som nogensinde er målt.

Kan ikke nå op til kajen
Den ekstremt lave vandstand stiller store krav til de flodskippere, som skal manøvrere. Sejlrenderne er smalle og lavvandede, så risikoen for at gå på grund eller for at støde ind i nogen, som flyder rundt i det vand, som er tilbage, er stor. Og når lasten skal i land, ligger pramme og lastskibe så lavt, at det mange steder er et problem at ramme kajkanten, så arbejdet i land kan komme i gang.

Men selv om alarmklokkerne bimler og bamler, er der dem, der slår koldt vand i blodet (hvor de så ellers får det kolde vand fra...).

Bed en bøn om regnvejr
Talsmanden for Hærens Ingeniørkorps i Memphis siger således ifølge telegrambureauet AP:

- Det er bemærkelsesværdigt, men det er helt normalt. Man har en flod med lavvande, en flod med højvande, men det er helt normalt, siger Jim Pogue. Direktøren for havnen i Greenville, Mississippi sætter dog sin lid til højere magter:

- Bed en bøn om regn. Jeg er ellers ikke nogen stor fan af regnvejr, men denne gang er jeg, siger Tommy Hart til AP:

Værste tørke i USA siden 1950’erne

* Over halvdelen af USA er påvirket af tørke. Det er ikke set værre siden 1950’erne.
* Tørken er den 10. mest alvorlige siden 1885.
* Landbrug udgør kun 1,2 procent af det amerikanske bruttonationalprodukt, men især i Midtvesten er landbruget omdrejningspunktet i de fleste delstaters økonomi.
* Tørken har presset prisen på især majs og soyabønner op.

kilde: ritzau

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik