Ferien gået i stå: Kan ikke få nummerplade fra SKAT

Bent Henriksen fra Herning har ventet fem uger på ny nummerplade til sin autocamper

  • - Det er utroligt, at det offentlige altid skal eksperimentere med borgerne, når de indfører et nyt edb-system, siger Bent Henriksen.Han har nu ventet fem uger på en ny nummerplade. Først når dendukker op, kan han og hustruen Hanne komme afsted på ferie.(Foto: Jonas Møller Jensen).
- Det er utroligt, at det offentlige altid skal eksperimentere med borgerne, når de indfører et nyt edb-system, siger Bent Henriksen.Han har nu ventet fem uger på en ny nummerplade. Først når dendukker op, kan han og hustruen Hanne komme afsted på ferie.(Foto: Jonas Møller Jensen).
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

I samfulde fem uger har Hanne og Bent Henriksen fra Timring ved Herning ventet på at få en ny nummerplade til deres autocamper.

Ægteparret kan ikke komme på ferie, før nummerpladen dukker op. Det er SKATs nye edb-system, der har drillet så meget, at ventetiden på nummerplader er eksploderet.

- Det er utroligt, at det offentlige altid skal eksperimentere med borgerne, når de indfører et nyt edb-system. Det samme så vi med tinglysningen, siger Bent Henriksen til ekstrabladet.dk.

Var taget afsted
Ægteparret nåede at få pakket camperen og var dampet ud af Danmark, da de ved Hannover i Tyskland opdagede, at tyve havde stjålet den bagerste nummerplade.

- Vi skulle til Italien og da vi ikke kan sproget, ringede vi til politiet i Herning og spurgte, om vi kunne fortsætte kørslen. Politiet kunne ikke love, at der ikke ville opstå problemer undervejs. Vi kunne se for os, at vi hele tiden ville blive stoppet af italienske betjente, som vi ikke kan tale med. Så vi besluttede os for hurtigt at køre hjem og få en ny nummerplade, fortæller Bent Henriksen til ekstrabladet.dk.

Stort kaos på kontoret
Vel hjemme igen, troppede Bent Henriksen den 7. juni op på nummerpladekontoret i Herning for at få en ny nummerplade.

- Her var et stort kaos. Tre personer sad ved computeren og tre andre stod ved siden af og forsøgte at hjælpe. Jeg fik at vide, at der ville gå tre uger. Jeg har rykket telefonisk, men det hjælper ikke noget. Og nummerpladen er ikke dukket op endnu, lyder det fra den 65-årige fortvivlede midtjyde.

Som brødre vi dele...
Nu er ægteparret ved at opgive ferieturen til Italien.

- Camperen har stået stille siden vi kom hjem. Man må jo ikke køre med kun een nummerplade. Men vægtafgiften kan jeg ikke få refunderet. Sådan er det med det offentlige: Som brødre vi dele - de tager det hele, konstaterer den 65-årige mand.

John Bech, der er leder af SKATs nummerpladeafdeling i Herning, beklager den lange ventetid.

- Vi skiftede over til et nyt edb-system den 6. juni. Og lige præcis den 6. og 7. juni har der været særligt store problemer. Vi prøver at få rettet op på det. Men jeg tør ikke love, hvornår Henriksen får sin nummerplade. Men jeg ved, at den er sat i produktion, siger John Bech til ekstrabladet.dk.



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik