Persondata politik

London-borgere tvinges til at have missiler på taget

Nervøse englændere skal vænne sig til tanken om jord-til-luft-missiler på deres hustage under sommerens OL

  • Beboerne i denne beboelsesejendom i det østlige London er ikke videre begejstrede ved udsigten til at skulle have jord-til-luft-missiler på taget. (Foto: AP)
Beboerne i denne beboelsesejendom i det østlige London er ikke videre begejstrede ved udsigten til at skulle have jord-til-luft-missiler på taget. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det britiske militær må gerne placere antiluftskyts på toppen af en boligblok i det østlige London for at afskrække terrorister fra at angribe millionbyen under sommerens OL.

Det har en domstolen High Court bestemt tirsdag.

Dermed vendes tommelfingeren nedad for de bekymrede beboere i den 17 etager høje ejendom, der er gået rettens vej for at sætte en stopper for jord-til-luft-missilerne på deres hustag.

De frygter, at forsvarsværket vil gøre deres boligkompleks til mål for terrorangreb.

- De har en fuldt ud retfærdiggjort frygt for, at installationen af missilsystemer på taget af bygningen forøger risikoen for, at selve bygningen kan komme i fokus for terrorangreb, sagde advokaten Marc Williers mandag, som repræsenterer beboerne.

Ifølge det britiske forsvarsministerium udgør den militære installation på hustaget dog ingen særlig trussel mod boligblokken, og placeringen af missilerne er både 'legitim og proportionel', lyder det.

Det har retten nu givet myndighederne medhold i under tirsdagens juridiske høring i High Court.

Forsvaret vil placere missilsystemer seks forskellige steder i London under det kommende OL som et 'kraftigt afskrækkende' middel mod terrorangreb fra luften.

Forsvarsministeriet siger, at jord-til-luft-missilerne kun vil blive anvendt på 'konkrete ordrer fra de højeste niveauer af regeringen som svar på bekræftede og ekstreme sikkerhedstrusler'.

Antiluftskyts-missiler er tidligere blevet installeret til forsvarsbrug ved olympiader både før og efter terrorangrebene den 11. september i New York, men også ved det årlige økonomiske forum i Davos i de schweiziske alper.

Flere end 40.000 sikkerhedsfolk kommer på arbejde i London for at sikre, at alting går efter planen til sportsbegivenhederne, der begynder i slutningen af juli.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik