Samfund

Skrigets hemmelige køber er afsløret

En amerikansk milliardær pungede ud med millioner for at blive indehaver af Edvard Munchs mesterværk 'Skriget'

Den amerikanske milliardær Leon Black bliver nu afsløret som den hemmelige køber af den norske kunstner Edvard Munchs mesterværk 'Skriget', da det blev solgt på auktion til rekordsummen 120 millioner dollar - svarende til knap 728 millioner kroner.

Hvad forretningsmanden har tænkt sig at gøre med det kendte maleri er endnu uklart, skriver avisen Wall Street Journal, der løfter sløret for den hidtil ukendte køber i avisen onsdag.

'Skriget' er dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt på en auktion.

Hverken auktionshuset Sotheby's eller Leon Black, der er kendt som en dedikeret kunstsamler, har ønsket at kommentere avisens oplysninger.

Selvom prisen på 120 millioner - eller helt præcist 119.922.500 dollar, som maleriet løb op i inklusiv provision - er svimlende høj for de fleste, så er der tale om en mand, der har råd til at trække i spenderbukserne.

Black er leder af investeringsvirksomheden Apollo Global Management og er blevet placeret af magasinet Forbes som verdens 330. rigeste.

Den kunstinteresserede forretningsmand sidder desuden i bestyrelsen for både New York Metropolitan Museum of Art og Museum of Modern Art.

Black sikrede sig 'Skriget' foran i første omgang seks andre interesserede i et felt, der blev snævret ind til to særdeles stålsatte købere, hvis iver efter at købe maleriet fra 1895 fik prisen til at stige med raketfart ved auktionen 2. maj i New York.

Auktionen tog bare 12 minutter.

Der findes tre andre versioner af 'Skriget', men Blacks version er den eneste privatejede. Det blev sat til salg af den norske forretningsmand Petter Olsen. De øvrige tre malerier befinder sig på museer i Norge.

Munch-maleriet er kendt for at have været på afveje flere gange: Under åbningsceremonien ved vinter-OL i Lillehammer i 1994 blev Nasjonalgalleriets udgave stjålet, og i 2004 blev et af Munchmuseets eksemplarer stjålet. Begge blev fundet igen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Håndboldmedie kårer Mikkel Hansen som verdens bedste
Pisiffik og GIF står sammen om sporten i Grønland
Naalakkersuisoq til Danmark: Husk at rydde op i Grønnedal
Forældre skal begrænse børns skærmtid
Se billeder: Rasmus Lyberth julekoncert
Danmark slår Tjekkiet og gør rent bord i EM-gruppespil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen