125.000 flirter med ny fagforening

Hver 10. overvejer fagligt utroskab. Professor kalder det "gode nyheder" for LO. De tunge drenge skal ind i priskrigen, lyder det.

  • (Foto: JP)
(Foto: JP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Mopset barn og Hanekam: Se hvad Bornholms politi skal opklare

De seneste år har medlemstallet blandt de traditionelle fagforeninger styrtdykket, mens de såkaldte gule fagforeninger, har vokset sig større.

En ny undersøgelse viser, at hver 10. privatansatte - svarende til 125.000 - er åben for at skifte fagforening inden for det næste år.

Det kan virke som mange mennesker, men faktisk er det ”overraskende lavt”, siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Det er faktisk en meget lille andel. For ti år siden kunne op til hver femte overveje at skifte fagforening, siger Henning Jørgensen.

125.000 i vild flirt
Undersøgelsen er lavet af Analysegruppen for Business Danmark blandt 1.080 privatansatte, der alle er medlem af en uspecificeret faglig organisation.

Læs også: Se hvem der bruger 2354 kroner om dagen på ferien

Den viser også, at 83 procent af de adspurgte afviser tanken om at skifte fagforening inden for det næste år.

- Hvis det er gode nyheder for nogen, så er det for de traditionelle faglige organisationer (LO-fagbevægelsen, red.), der er dem, der i har tabt terræn de seneste år. Mange – specielt lavtlønnede og unge – har valgt efter et billigt fagforenings-kontingent, siger Henning Jørgensen.

'Gode nyheder for LO'

Se de mest tossede aktiverings-skandaler

Han peger på, at den lavere andel i personer, der er åbne for at skifte fagforening, kan være et udtryk for, at medlemsflugten fra de traditionelle fagforeninger er bremset lidt op.

- De medlemmer, der har været meget optaget af prisen, har taget skridtet og forladt de traditionelle faglige organisationer. Det er i højere grad kernemedlemmerne, de er tilbage, og de er konservative i valget af fagforening, siger Henning Jørgensen.

Business Danmark: Pjat!
Men det er en fejlslutning at tro, at kampen om medlemmerne er bremset op, siger formanden for Business Danmarks, Jens Neustrup Simonsen.

- Man kan konstaterer, at der er bevægelse på markedet. Enten fordi folk er villige til at flytte fagforening, eller fordi de får en dårlig oplevelse, siger Jens Neustrup Simonsen.

Han kalder undersøgelsen et ”wakeup-call til de faglige organisationer”. Den slår nemlig fast, at prisen er den afgørende faktor, der kan få folk til at skifte fagforening.

Den bedste madding = lave priser
- Folk køber medlemskab på grund af prisen. Først bagefter oplever de bagefter værdien og kvaliteten af den varer, de har købt, siger Jens Neustrup Simonsen.

I kampen om medlemmerne, er Business Danmarks fremadrettede strategi i højere grad at lokke medlemmer med den madding, der virker bedst til formålet: Lave priser.

- Vi har gjort som andre faglige organisationer og bygget et stort supermarked af produkter op, som folk kunne købe. Men vi har oplevet, at kun to procent af medlemmerne bruger det. De andre 98 procent betaler for muligheden. Den tilgang kan man ikke have længere, man er nødt til at være skarpere på, hvad folk vil have, siger Jens Neustrup Simonsen.

Professor: Man kan ikke ignorere prismekanismen
Det er væsentligt billigere at stå i såkaldte gule fagforeninger som Krifa, Business Danmark og Det Faglige Hus, end det er at stå i traditionelle fagforeninger som eksempelvis HK, 3F dansk Metal.

Der er da også forskel på, hvad man betaler for, siger Henning Jørgensen.

Men forskellen til trods kan LO-fagbevægelsen ikke ignorere prismekanismen, mener Henning Jørgensen, der påpeger, at LO har mistet omkring 300.000 medlemmer på godt ti år.

- Forholdet mellem pris og kvalitet BØR diskuteres inde i LO. De vil ikke snakke pris, men det tror jeg ikke, at de kan holde til i længden, siger Henning Jørgensen.

LO: Forbundene taler om skarpere priser
Men det afviser næstformanden i LO.

- Jeg er sikker på, at forbundene sidder og overvejer, om der er noget, de kan gøre anderledes fremtiden, så de eventuelt, prismæssigt kan blive skarpere, siger Lizette Risgaard og fortsætter:

- Der, hvor vi har en stor udfordring, er stadigvæk at synliggøre – over for potentielle medlemmer såvel som dem, der overvejer at skifte – hvad det egentlig er, man får hos den rigtige fagbevægelse kontra de forretninger, som kalder sig fagforeninger.

Er I ikke bare nødt til at sætte kontingenteringerne ned, hvis I skal stoppe jeres medlemmer fra at sive?

- Vi kommer aldrig til at konkurrere på pris med en gul forretning. Det koster at holde den danske model i live og være overenskomstbærende i det her samfund. Det er der mange af vores medlemmer, der udmærket er klar og gerne bidrager til, siger Lizette Risgaard.

Læs også: Sådan får du din kollega med i kanen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik