Persondata politik
Samfund

Lalandia-ulykke: Ikke første gang det sker

For to år siden gik det galt, da 35-årige Christina Hall skulle prøve Lalandias Tornadoen i Billund

« Forrige
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

I lykkelig uvidenhed tog Christina Hall i maj 2010 en tur i Billunds Lalandia med sin familie i anledning af sin mors fødselsdag. Men efter en ulykke i vandrutsjebanen Tornadoen, hvor den 35-årige mor til to fik et usædvanligt voldsomt piskesmæld, er hun i dag uarbejdsdygtig og har dagligt stærke smerter.

Lalandia har hverken dengang eller nu påtaget sig noget ansvar.

Se også: Familiefar indlagt efter tur i Lalandias nye rutsjebane



Se også: Overlæge advarer mod Lalandia-rutsjebane

Mærker nakken knase
Ulykken skete efter, at Christina Hall, hendes mand og bror havde sat sig til rette i vandrutsjebanens gummibåd. I et skarpt sving gled båden op ad rutsjebanens side, og det gav et ordentligt smæld.

- Det eneste, jeg mærker, er min nakke, der knaser. Resten af turen husker jeg ikke. Min mand og bror fik mig ud af gummibåden og over i en stol. Resten af dagen var jeg dårlig og kunne slet ikke holde ud at foretage mig noget, husker Christina Hall.

Hun fik efterfølgende besked fra vagtlægen om, at der var tale om en forstuvet nakke og hjernerystelse, som ville gå over afsig selv i løbet af kort tid. Smerterne gik bare ikke over, men tog tværtimod til med både hovedpine, hukommelsesproblemer, konstant træthed og tinnitus på begge ører.

Ingen erstatning
Efter utallige undersøgelser har Christina Hall nu fået konstateret et usædvanligt voldsomt piskesmæld og er efter en lang proces blevet indstillet til førtidspension, da hun ikke længere kan klare jobbet som slagterimedarbejder.

Hun forventer at få udbetalt lidt penge fra sin egen ulykkesforsikring, men får hverken dækket tabt erhvervsevne eller erstatning fra Lalandia.

- Jeg sidder tilbage i et sandt smertehelvede og er totalt afhængig af andres hjælp. Ikke engang mine to børn på tre og ti år er jeg i stand til at passe ordentligt. Økonomisk er det også en omvæltning at overgå til førtidspension, forklarer sønderjyden fra Broager og tilføjer:

- Lalandia vil ikke engang give mig en undskyldning - de siger, at ulykken var mit eget ansvar. Men da jeg hørte om de andre ulykker med samme rutsjebane, tænkte jeg, at der må være noget om, at den kan være farlig. Det kan ikke være et tilfælde, at det er den samme vandrutsjebane.

Indfør indberetningspligt
Advokat Brian W. Lassen fra advokatfirmaet Jerrild & Bisgaard har siddet med mange sager om ulykker i forlystelsesparker. Efter den seneste ulykke i Lalandia i Rødby opfordrer han til, at der bliver indført en indberetningspligt for forlystelsesparkerne, når der sker ulykker som denne.

- Det kunne være rart at vide, hvor mange ulykker af denne type, der egentligt sker i de enkelte forlystelsesparker. Både for os professionelle, men også for brugerne. De skal ikke acceptere, at man kan komme til skade, siger han og opfordrer de nyligt forulykkede til at indberette en klagesag.

- Med de seneste mange tilfælde og med lægens oplysninger om de mange indberetninger, er der efter min vurdering grundlag for en erstatningssag. Desværre gælder det nok ikke med tilbagevirkende kraft, hvorfor Christina Hall ikke skal forvente at kunne få erstatning, tilføjer Brian W. Lassen.

Se også: Lalandia: Forulykkede skal ikke regne med erstatning



Se også: Direktør: Vi har forsøgt at regulere farten

Tip os! Er du kommet til skade i et vandland eller en forlystelsespark i Danmark, så giv os et tip på sms/mms 1224 (koster alm. takst) eller på mail: 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik