USA: Kendt turistmagnet lukker ned i et år

Det kommer til at tage lang tid at reparere et af USA's bedst kendte bygningsværker efter jordskælv

Washington Monument kan forblive lukket land for turister helt frem til foråret 2014. (Foto: AP)
Washington Monument kan forblive lukket land for turister helt frem til foråret 2014. (Foto: AP)

Det jordskælvsramte Washington Monument, som kan ses vidt omkring i den amerikanske hovedstad, kan forblive lukket land for turister helt frem til foråret 2014.

Obelisken, som måler ikke mindre end 169,2 meter i højden, blev svært beskadiget ved jordskælvet på den amerikanske østkyst sidste sommer og har været lukket lige siden.

Strukturen slog revner efter skælvet, der ramte 23. august og målte 5,8 på richterskalaen.

Reparationsarbejdet af det enorme bygningsværk kommer til at koste omkring 15 millioner dollar og vil tage mindst ét år.

- Det bedste scenarie er, at vi åbner i efteråret 2013, det værste er 2014, fortæller talsmand Carol Johnson fra den amerikanske National Park Service.

Den karakteristiske konstruktion i Washington, som stod færdigt tilbage i 1884, modtager omkring 600.000 besøgende hvert år.

Landemærket er opført som hyldest til den første amerikanske præsident, George Washington.

Ved jordskælvet sidste sommer blev Washingtons neogotiske katedral, som er den næststørste kirke i USA, også svært beskadiget.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen