Persondata politik

Myndighederne truer pårørende til tavshed

Fagforbund: – Udenrigsministeriet har forsøgt at modvirke vores arbejde i gidselsag

  • Eddy Lopez' mor og søster, Elena og Elena, har hidtil modtaget et ugentligt opkald fra den danske ambassade i Chile. I sidste uge udeblev det opkald. (Foto: Ekstra Bladet)
« Forrige
Eddy Lopez' mor og søster, Elena og Elena, har hidtil modtaget et ugentligt opkald fra den danske ambassade i Chile. I sidste uge udeblev det opkald. (Foto: Ekstra Bladet)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

De pårørende til gidslerne i Somalia bliver presset og truet af de danske myndigheder til ikke at tale offentligt om sagen.

Ekstra Bladet kan i dag fremlægge eksempler på familiemedlemmer til gidsler, som er forsøgt truet til tavshed af den danske udenrigstjeneste i Chile.

Læs også:

Samfund 9. jul 2012 Se også: Shipcraft bryder tavsheden

Men familierne er ikke de eneste, der får mundkurv på af ministeriet. Kort efter besætningen på Leopard blev kidnappet den 12. januar 2011, ville 3F, som et fagforbund for søfolk, hjælpe de bortførtes pårørende i Danmark, Chile og på Filippinerne.

– Udenrigsministeriet har forsøgt at modvirke vores arbejde ved at fortælle de pårørende på Filippinerne og i Chile, at de ikke må tale med os. Men vi driver altså lovlig virksomhed, så det er under al kritik, siger forhandlingssekretær i 3F, Henrik Berlau.

Læs også:

Se også: Så stor er Sørens forandring

Udenrigsministeriet er af den opfattelse, at enhver omtale af gidslerne kan være med til at forlænge tilfangetagelsen. De udstrækker derfor deres myndighed til at presse pårørende til tavshed, men på den måde skader de både gidslerne og de pårørende, mener Henrik Berlau.

– Der sker det, at Udenrigsministeriet bliver bydrenge for rederiet og dem med penge i klemme og leverer et budskab om at holde sig væk fra medierne og fagforeninger og tro på, at rederiet gør alt, hvad de kan. Det er helt uacceptabelt, at ministeriet optræder på den facon

Læs også:

Se også: Piraterne har ufattelig lang tålmodighed

Forhandlingssekretæren mener, at det er nødvendigt, at der bliver lagt pres på rederiet i offentligheden for at få gidslerne hurtigere hjem.

– Jeg forstår ikke, at ministeriet føler sig kaldet til at skræmme livet af folk på den måde og varetage rederiets interesser. Det er jo ikke at varetage borgernes interesser, siger Henrik Berlau.

Den danske ambassadør i Chile Lars Steen Nielsen har ikke ønsket at kommentere truslerne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik