Samfund

DMI om ugens vejr: Vand og hård kuling

Sommeren er forsvundet, og DMI kan ikke se den dukke op lige foreløbigt. I stedet kommer der vand

1/3
Næste »

Hvis du går og tænker, at sommeren indtil videre har været vådere end normalt, så har du helt ret: Allerede før halvdelen af sommeren er gået, har vi fået to tredjedele af normalnedbøren på 188 millimeter, lyder det fra DMI.

Og der kommer endnu mere vand i løbet af denne uge. Dermed har solhungrende danskere, som har valgt at hoppe på et fly mod syd, truffet den helt rigtige beslutning. Herhjemme bliver det nemlig småt med solskin.

I stedet baner et lavtryk vej for en hel del regn og byger, og temperaturer af den kølige slags, siger vagthavende ved DMI Jørn Thomsen:

- Den forgangne uge har jo ikke været så ringe endda, men denne her uge ser skidt ud. Det er svært at finde lyspunkter, lyder det fra den vagthavende meteorolog.

- Lavtrykket, der ligger ude i Nordsøen, giver en masse byger i løbet af mandagen, og det giver også vind, fortsætter Jørn Thomsen, der dog tilføjer, at ugen ikke bliver helt uden sol. Der bliver bare ikke så meget af den.

Det samme mønster fortsætter ugen ud: Vestenvind, godt med byger og temperaturer, der kan komme helt ned under 15 grader, men som generelt ligger mellem 15 og 18 grader. Termometeret ryger næppe over de 20 grader i løbet af ugen.

Tirsdagen bliver den tørreste dag i perioden.

- Men så kommer der en ny portion byger onsdag og torsdag, og fredag bliver en decideret regnvejrsdag, forudser meteorologen.

Vinden bliver let til frisk, i perioder op til hård vind. Mandag eftermiddag kan der samtidig komme kuling, ved Vadehavet hård kuling.

Der er ikke noget, der tyder på, at sommeren gemmer sig lige om hjørnet:

- Jeg kan se ikke den tydeligt markeret. Når jeg kigger en uge frem, kan jeg heller ikke se nogen tegn på en markant forbedring i vejret. Der er ikke meget håb, siger Jørn Thomsen.

Se vejrudsigten for dit lokalområde her

Seneste Ekstra Bladet job

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk