Skandaledirektør trækker sig fra nyt topjob

Søren Eriksen bliver alligevel ikke ny direktør i Tele Greenland A/S

  • Private og personlige årsager gives som grund til Søren Eriksens beslutning. (Foto. Lars Krabbe)
Private og personlige årsager gives som grund til Søren Eriksens beslutning. (Foto. Lars Krabbe)

Det bliver alligevel ikke til noget grønlandsk eventyr for skandale-direktøren Søren Eriksen, der for to dage siden skulle være tiltrådt som ny administrerende direktør i det grønlandske teleselskab, Tele Greenland A/S.

Den tidligere skandaledirektør i DSB, der måtte rende efter posten efter længere tids ballade om det famøse DSB First, har således valgt at springe fra i allersidste øjeblik - angiveligt af personlige årsager.

Det oplyser Tele-Post i en pressemeddelselse.

Læs også: Fyret DSB-chef får fire millioner

Over for ekstrabladet.dk uddyber bestyrelsesformand, Agner N. Mark:

- Søren har desværre måttet sige fra i sidste øjeblik, og det kom selvfølgelig som noget af et chok for mig, eftersom vi allerede for fire-fem måneder siden skrev kontrakten under, siger han til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Men jeg har fuld forståelse og respekt for hans beslutning, der er foranlediget af personlige og private årsager, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, fortsætter han.

Steen Montgomery-Andersen fortsætter i stedet som konstitueret, administrerende direktør for Tele Greenland A/S, og foreløbigt har bestyrelsesformand Agner N. Mark ikke nogen idé om, hvem der ender med at overtage tøjlerne i teleselskabet.

Læs også: Du betaler: Fyrede chefer scorer kassen

- Nej, det er for tidligt at sige, for bestyrelsen har endnu ikke haft lejlighed til at mødes. Vi har kun kendt til Søren Eriksens beslutning i meget få dage, lyder det.

eksrabladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Søren Eriksen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Hold jer fra Storsøen
Nu reagerer Fontain
For mange hjemløse på gaden
Operasanger på juletur i kysten
Filmrolle skal besættes i Nuuk
USA's præsidentvalg var det mest omtalte på Facebook i 2016
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen