Persondata politik

Små skolebørn søvnløse efter skrækvideo

Ny videoskandale: Elever er bange for at gå i skole efter uhyggeligt filmshow fra 9. klasserne på Skovlyskolen i Holte

  • 9. klassernes afslutningsfilm på Skovlyskolen i Holte var så flot lavet, at flere små skolebørn efterfølgende har været bange. (Screendump fra videoen)
« Forrige
9. klassernes afslutningsfilm på Skovlyskolen i Holte var så flot lavet, at flere små skolebørn efterfølgende har været bange. (Screendump fra videoen)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

En gyserfilm har ødelagt afslutningen på skoleåret for en række små skolelever på Skovlyskolen i Holte.

Se filmen over artiklen
-------------------

Det har igennem de seneste fem år været en tradition på Skolyskolen nord for København, at de afgående 9.-klasser på deres sidste skoledag viser en egenproduceret gyserfilm til resten af skolens elever og lærere på en storskærm.

Kan ikke falde i søvn
Flere børn har dog siden filmafspilningen i år været rædselsslagne og haft svært ved at sove.

- Vi fik et barn hjem, der om aftenen blev pissebange og bare fortalte, at de havde set en film ovre på skolen, fortæller en far til en syvårig pige i 1. klasse på Skovlyskolen.

Frygten har ifølge faren sat sig i den lille pige, der efter oplevelsen i skolen 1. juni ikke længere vil falde i søvn for sig selv længere.

- Hun vil ikke i skole. Hun tør ikke gå alene på toilettet derhjemme om aftenen, og hun tør slet ikke at gå ned i vores kælder. Skovly-trolden er der, siger hun, fortæller faderen, der ikke ønsker sit eller datterens navn frem af hensyn til datterens fremtid på skolen.

Skoleleder imponeret over film
Filmen var en del af en revy, som alle skolens elever og lærere overværede. I filmen, som du kan se over artiklen, følger man en 9. klasses elev, som leder efter den såkaldte Skovly-trold og en forsvunden elev fra sidste års 9. klasse-årgang i skolens kælder. Pludselig forsvinder alt lys. I det fjerne skimtes dog en lanterne, som hovedpersonen til en bizar underlægningsmusik af forvrængede barnestemmer nærmer sig. Med et ser man i et kort glimt et blodigt barn, mens eleven og tv-holdet begynder at skrige og flygter.

De får låst sig ind i et kælderrum:

- Jeg vil ikke mere. Jeg vil ikke mere. Jeg kan ikke mere, gentager hovedpersonen for sig selv, før han ser den 9. klasses elev, som ifølge historien forsvandt året før, smurt ind i blod og efter alt at dømme bliver overfaldet af det monster, der befinder sig i kælderen.

Før filmen fader ud ser man en krop blive slæbt henad gulvet i skolekælderen.

9.-klasserne havde i år fået nogle ekstra effektfulde fifs med fra Zentropa, fortæller skoleleder på Skovlyskolen Ole Stavngaard, som - på trods af, at han i et brev til skolens forældre har beklaget hændelsen - er imponeret over 9. klassernes produktion, til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Samfund 2. jul 2012 Se også: Skoleleder: De har lært det hos Zentropa

Overvejer at flytte datter til ny skole
Mange forældre til de mindste elever på skolen tager dog ifølge ekstrabladet.dks oplysninger kraftig afstand fra, at man har tilladt en så uhyggelig filmafspilning for de små skolebørn.

- Det er da sejt som 9. klasse at lave sådan en film, men det er mangel på dømmekraft, at man afspiller den for så små børn. Det er irriterende, at skolelederen ikke forinden har set filmen, siger faderen til ekstrabladet.dk.

Han mener heller ikke, at skolen har håndteret efterspillet godt nok:

- Skolelederen har beklaget, men der har været for lidt kommunikation omkring det. De svar, jeg har fået fra skolelederen, er dybt arrogante. Og jeg overvejer nu ligesom nogle andre at trække min datter ud af skolen.

Læs skolelederens brev om 9. klassernes film sidste skoledag her.

Det er ikke mere end godt en måned siden, at et videoshow satte fokus på en anden skole nord for København.

Læs også:

Se også: Gymnasium viste elev-sex til morgensamling

På Gammel Hellerup Gymnasium rullede skandalen for fuld udblæsning, efter at nogle 3.g'ere havde valgt at blæse en sexvideo op på en storskærm foran op mod 500 mennesker.

Hvad synes du om at vise små børn gyserfilm i skoletiden? Skriv din kommentar neden for.

Afstemning

Er filmen for uhyggelig til børn mellem 5 og 8 år?

Er filmen for uhyggelig til børn mellem 8 og 11 år?

Er filmen for uhyggelig for børn mellem 11 og 16 år?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik