Persondata politik

Studerende kaprer en drone med GPS-snyd

Ved hjælp af et simpelt udstyr til under 1.000 dollars (ca. 6.000 kr.) er det lykkedes professor Todd Humphreys og en gruppe studerende fra University of Texas i Austin at overtage kontrollen med en førerløs drone, der er ejet af universitetet. Det skriver Ingeniøren online.

  • (Foto: Eric Gay/AP)
(Foto: Eric Gay/AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det rejser alvorlig tvivl om sikkerheden ved de førerløse dronefly, som USA i stor stil har gjort brug af i f.eks. Pakistan, Libyen og Afghanistan.

Professor Humphrey og hans studerende har netop demonstreret, hvor let det er at overtage kontrollen med en drone, over for det amerikanske Hjemlandssikkerhedskontor (DHS). Demonstrationen kom i stand efter pres fra professoren, der ønskede at gøre DHS opmærksom på problemet.

Hans hold brugte en teknik kaldet GPS-spoofing til at distrahere dronens stedsans. Med GPS spoofing sendes falske GPS-informationer til dronen med en styrke, der er større end den, som GPS-modtageren normalt vil få fra GPS-satellitterne. På denne måde er det muligt at få dronen til at tro, den befinder sig et andet sted, end den gør, og derved også styre den hen til den ønskede destination.

Læs på Ingeniøren online: Hækkerup: Droner kan erstatte kampfly

Professor Todd Humphrey påpeger, at muligheden for at GPS-snyde et førerløst fly kan sammenlignes med flykapring og gør desuden opmærksom på, at der for tiden arbejdes med forslag om at godkende førerløse fly til anvendelse af både myndigheder og private organisationer.

- Om fem til ti år vil vi have 30.000 droner i luftrummet. Hver eneste vil være et muligt missil, der vil kunne blive brugt imod os, siger han til Foxnews.

Det er ikke første gang, at GPS-snyd er bragt på banen som en mulig sikkerhedstrussel omkring doner. I slutningen af 2011 var der rapporter om, at det var lykkedes iranske ingeniører at bruge GPS-snyd til at overtage kontrollen med en amerikansk drone.

Andre artikler fra Ingeniøren online:

Nu begynder forberedelserne til metro til Malmø

Defekt kontraventil skyld i giftsky over Amager

Enormt meteornedslag i Grønland blev opdaget ved et skrivebord

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik