Persondata politik

Cyklister: Vi er forfulgt af bilister

Ganløse i Nordsjælland har udviklet sig til en skueplads for vanvittige sammenstød mellem cyklister og bilister

  • Området omkring Ganløse i Nordsjælland har er efterhånden livsfarligt for cyklister på grund af bilisternes vanvidskørsel, mener cykelklubber. (Foto: Kampagnemateriale)
Området omkring Ganløse i Nordsjælland har er efterhånden livsfarligt for cyklister på grund af bilisternes vanvidskørsel, mener cykelklubber. (Foto: Kampagnemateriale)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Chikanekørsel, håndgemæng og strakte langefingre.

Gennem flere måneder har der været en lang række sammenstød mellem bilister og motions-cykelryttere i området omkring Ganløse i Nordsjælland, og flere af episoderne har været direkte livsfarlige for cyklisterne.

Det bekræfter en række cykelklubber og privatpersoner overfor ekstrabladet.dk

Et mordvåben
- Jeg kan sagtens acceptere, at folk ikke tænker sig om, når de kører bil, men når de ligefrem truer en med deres biler er det for meget. De glemmer, at de sidder i et mordvåben, siger Per Lindblad, der er formand i Ordrup Cykle Klub til ekstrabladet.dk.

Ifølge cykelklubberne har bilister flere gange direkte forsøgt at ramme de cyklende. Ved en enkelt episode forsøgte en bilist ligefrem at bakke ind i dem, mens de kørte på en smal landevej i området.

Ordrup Cykle Klub har alene haft tre-fire episoder med bilister i området den seneste måned. Et enkelt tilfælde, som Ordrup Cykle Klub dog ikke var involveret i, synes Per Lindblad var særligt slemt.

- Vi havde på tragisk vis mistet et medlem i klubben, der blev kørt ned i området.

Se også: Døds-ulykke: Cyklist væltede ud foran bil

- Da en gruppe så ville ud og lægge en krans på stedet, var der en bilist, der dyttede helt vildt og steg ud af sin bil og skældte dem ud, siger Per Lindblad.

Håndgemæng

- Det fik de cyklende op i det røde felt, og det udviklede sig til håndgemæng med bilisten, fortæller Per Lindblad.

Per Lindblad og alle de cykelklubber ekstrabladet.dk har talt med understreger, at de selv har et ansvar for episoderne og at de skal undgå provokationer, men reaktionen fra bilisterne er stadig alt for voldsom.

- Jeg kan sagtens se, at det kan være generende at vi kører to og to på vejen, men måden bilisterne reagerer på det er simpelthen for voldsom. Når man ligefrem truer med sin bil er det altså alt for meget, siger Per Lindblad.

Kurt Bork Christensen er formand i Værløse-Farum Cykleklub, og han bekræfter stigningen i episoder med rasende bilister, men han mener først og fremmest, at cyklisterne skal skal vise overskud i trafikken.

- Der er episoder med bilister, men det er mit indtryk, at det ofte handler om at begge parter tror, at de ejer vejen. Det er der ingen af dem, der gør, og hvis de erkender det, tror jeg at vi vil se et fald i sammenstød mellem bilister og cyklister, siger Kurt Bork Andersen.

Hos Nordsjællands politi er man bekendt med problemerne, men man ligger ikke umiddelbart inde med et overblik over antallet af episoder mellem billister og cyklister.

I stedet for en løftet pegefinger og bøder, vil politiet hellere komme med en opfordring.

- Hvis nu alle parter følger færdselslovens paragraf 3. og udviser hensynsfuldhed og respekt overfor hinanden, så ville de her konflikter ikke opstå, siger Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik