Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Samfund

Trækker 176 kilo farligt svin tilbage

Der er blevet fundet salmonella i et parti svinekød fra Danish Crown. Det fjernes derfor nu fra butikkerne

  • Danish Crown tilbagekalder 176 kilo svinekam. (Foto: Klaus Gottfredsen)
Danish Crown tilbagekalder 176 kilo svinekam. (Foto: Klaus Gottfredsen)

Bor du på Sjælland og er en hund efter svin, er der dårligt nyt.

Danish Crown tilbagekalder nemlig et parti kølet svinekam, der er solgt til Coop-butikker på Sjælland, fordi der er blevet konstateret salmonella i kødet.

Det skriver slagterivirksomheden i en pressemeddelelse.

Kødet stammer fra Danish Crown i Ringsted med pakkedato 12. juni. Derfor vil der kun være noget tilbage af partiet, hvis det er frosset ned, lyder det.

Kødpartiet på 176 kilo er sendt ud til butikkerne som engrosvarer af kølet svinekam og kan derfor være forarbejdet og videresolgt i flere forskellige afskygninger som for eksempel koteletter, sautéskiver og tern.

Symptomer på salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Hvis man oplever de nævnte symptomer, bør man søge læge.

Salmonellaen er opdaget af Fødevarestyrelsen som led i den intensiverede kontrol for salmonella og campylobacter.

Salmonellaen er af typen typhimurium, der sammen med salmonella enteritidis, er den hyppigst forekommende art af bakterien.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
T-41 er klar til GM i futsal
Ny fabriksuddannelse på vej
Hjemtagelse af arbejdsmiljø-området bekymrer
Unge kvinder tager en uddannelse
Kommune: Naalakkersuisut bruger fantasital om pris for renovering af Kangerlussuaq
Hver tredje ung fortsat udenfor