Persondata politik

Mubarak fik slagtilfælde i fængslet

Egyptens ekspræsident Hosni Mubarak ventes overført til et hospital, efter han fik slagtilfælde i fængslet

  • Den livstidsdømte diktator fik et slagtilfælde i fængslet. (Foto: Mohammed al-Law/AP)
Den livstidsdømte diktator fik et slagtilfælde i fængslet. (Foto: Mohammed al-Law/AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Egyptens livstidsdømte ekspræsident, Hosni Mubarak, fik tirsdag et slagtilfælde i det fængsel, hvor han er indsat, meddeler egyptisk stats-tv.

Inden da rapporterede flere medier, at den afsatte præsident havde fået hjertestop og var blevet genoplivet med hjælp af en hjertestarter.

Han vil eventuelt blive overført til et hospital i løbet af aftenen, meddeler det statslige nyhedsbureau Mena.

- Kilder siger, at han formentlig vil blive overført til et militærhospital inden for få timer, hvis hans helbred fortsat forværres, skriver Mena.

Nyhedsbureauet tilføjer, at han var ved bevidsthed under sit slagtilfælde.

En højtstående kilde i Egyptens indenrigsministerium sagde inden da, at Mubaraks helbred var blevet kraftigt forværret i løbet af to timer, og at han ville blive overført til hospitalet, hvis fængslets egne læger ikke kunne behandle ham på forsvarlig vis.

Den 84-årige ekspræsident blev tidligere på måneden idømt fængsel på livstid for hans rolle i den blodige nedkæmpelse af oprøret mod hans regime sidste år, hvor omkring 850 demonstranter mistede livet.

Kort efter, at dommen var afsagt og den tidligere leder var overført til Tora-fængslet i udkanten af Kairo, meddelte egyptiske sikkerhedskilder, at hans helbred havde taget en drejning til det værre.

En kilde i fængslet har oplyst, at læger også for en uge siden behandlede Mubarak med en hjertestarter.

Mubaraks advokater har under retssagen mod ham argumenteret for, at hans helbred var for svagt til, at han kunne retsforfølges.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik