Persondata politik

Vi er en flok X-factor-tosser

Sådan er danskerne: Vi elsker fjernsyn, vi kopierer de royale ved døbefonten og vi kan ikke holde hinanden ud særligt længe

  • Vi er helt tossede med fjernsyn og Blachmann, Pernille Rosendahl og resten af folkene fra X-factor hører til blandt vores favoritter. (Foto: Mogens Flindt)
Vi er helt tossede med fjernsyn og Blachmann, Pernille Rosendahl og resten af folkene fra X-factor hører til blandt vores favoritter. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Kære Anne og Jens.

Denne artikel handler om jer – gennemsnitsdanskerne.

Statistisk Årbog 2012 er netop udkommet og med sine 528 siders tal og facts giver den et indblik i gennemsnitsdanskernes gøren og laden.

Slidt brudepar
De hedder som sagt Anne og Jens. Hvis de er blevet gift (for det er der stadig færre, der bliver) er det i en rimelig slidt udgave. Jens var 38,6 år, da han sidste år gav dit ja, og hans lidt rustne hustru var 35,8 år.

De kan trøste sig med, at de nåede at få børn, længe før kirkeklokkerne havde lydt. Anne var nemlig 30,7 år, da hun sidste år fødte. Hvis de fulgte den royale trend, døbte de deres 1,76 børn enten William eller Isabella.

Desværre er der stor risiko for, at Isabella og William ender som skilsmissebørn. Godt nok blev 27.198 par sidste år viet, men samtidig blev der foretaget 14.484 skilsmisser. Faktisk bliver omkring 38 procent af alle ægteskaber opløst, inden der skal inviteres til sølvbryllup.

Som regel rammer de ægteskabelige tømmermænd dog længe før, sølvbryllupsporten skal bankes sammen. Tre års ægteskab virker til at være grænsen for, hvor længe vi kan holde vores hjertes udkårne ud – her er der i hvert fald flest, der bliver skilt.

Tv, tv, tv...
Måske er det kampen om fjernbetjeningen, der får Anne og Jens til at gå fra hinanden. Sidste år så de gennemsnitligt fjernsyn i tre timer og 18 minutter i døgnet.

De er vilde med X-factor, Borgen og Hammerslag. Næsten halvdelen af deres tid foran skærmen blev nemlig brugt på musik, drama og underholdningsprogrammer. Nyheder og debatprogrammer brugte de en fjerdedel af deres tv-tid på. Og så kan Anne i øvrigt godt stoppe med at brokke sig over Jens’ hang til fodbold. Sport udgjorde nemlig kun otte procent af det samlede fjernsynskiggeri.

Til gengæld kan Anne og Jens se frem til mange år foran tossekassen. Anne bliver nu 81,6 år i snit, imens Jens får lov at leve i 77,3 år.

Andre facts om Danmark og danskerne

– Der bor 5.580.516 personer i Danmark

– 924 danskere er over 100 år – 771 af dem er kvinder

– 49 % af os bliver over 80 år

– 52.516 danskere døde i 2011 – 58.998 blev født

– 45 år er pt. den mest normale alder i Danmark

– Vi har i snit fire solskinstimer om dagen

– Der faldt sidste år 779 mm regn i Danmark

– 66,3 % af Danmark er dækket af landbrugsarelaer

------------------------------------------------------------------------

Navne:

– Det hedder flest danske kvinder:
1. Anne (47.466)
2. Kirsten (45.268)
3. Hanne (40.595)

– Det hedder flest danske mænd:
1. Jens (50.697)
2. Peter (50.336)
3. Lars (46.209)

– Det hedder flest til efternavn:
1. Jensen (268.346)
2. Nielsen (267.030)
3. Hansen (223.478)

– Det blev flest piger født i 2010 døbt:
1. Isabella (685)
2. Ida (635)
3. Anna (573)

– Det blev flest drenge født i 2010 døbt:
1. William (806)
2. Noah (716)
3. Lucas (626)

Kilde: Statistisk Årbog 2012

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik