Politiet nappede Aston Martin

En udenlandsdansker fik konfiskeret sin luksusbil efter spirituskørsel

  • En udenlandsdansker fik i nat sin Aston Martin konfiskeret, da politiet stoppede ham for spirtuskørsel. (FOTO: Polfoto)
En udenlandsdansker fik i nat sin Aston Martin konfiskeret, da politiet stoppede ham for spirtuskørsel. (FOTO: Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

2000 euro. I depostum. Intet mindre kunne gøre det, da en udenlandsdansker skulle have sin Aston Martin sportsvogn igen efter en lidt for våd køretur.

Den 48-årige udenlandsdansker, som til daglig er bosat i Tyskland, blev ved 3.30-tiden i nat stoppet af politiet uden for gourmet-restauranten 'Den Røde Cottage' på Strandvejen i Klampenborg.

Manden blev testet for spirituskørsel, og da alkometeret bonnede ud, konfiskerede politiet hans bil, da han ikke kunne betale straks-bøden.

- Nu har han dog fået sin Aston Martin igen og er på vej hjem. Men han måtte først betale et depositum på 2000 euro (ca. 15000 kroner, red.), og han er blevet sigtet for spirtituskørsel, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Henrik Rasmussen til ekstrabladet.dk og tilføjer:

- Der er blevet taget en blodprøve, og afhængig af hvad den viser, finder vi ud af, hvor meget bøden skal være på. Det er en indtægtsbestemt bøde, så den endelige bøde er endnu ikke udregnet.

Bøden kan derfor ende på et pænt højere beløb end de 2000 euro.

Har snor i ham
Men selv om den 48-årige atter har forladt Danmark, er Nordsjællands Politi ikke bekymret for, om manden betaler sin bøde.

- Han har en ret stor tilknytning til Danmark, selv om han bor i Tyskland, så vi er ikke så nervøse for, om han betaler. Når vi har resultatet af blodprøven, sender vi ham et brev om sigtelsen og bøden, siger vagtchef Henrik Rasmussen:

- Og da vi har hans adresse, har vi nogenlunde snor i ham, for han bliver jo næppe i Tyskland, når han har den tilknytning, han har. Så hvis han ikke reagerer på vores henvendelser, må han jo betale næste gang, han kommer til Danmark.

Hvorvidt mandens Aston Martin er samme model og farve som den på billedet, melder historien ikke noget om.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik