Jeg gjorde det for Danmark

Ville til fronten: Ung, dansk gartnerlærling blev SS-soldat og holdt fast ved Hitler-Tyskland til det sidste.

  • På det forkerte hold - Jeg har nok aldrig været et barn, siger Vagner Kristensen, der allerede som 12-årig meldte sig ind i Nationalsocialistisk Ungdom. (Foto:  Tariq Mikkel Khan)
« Forrige
På det forkerte hold - Jeg har nok aldrig været et barn, siger Vagner Kristensen, der allerede som 12-årig meldte sig ind i Nationalsocialistisk Ungdom. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 


Artikelserie: I Hitlers tjeneste



RASTATT (Ekstra Bladet): 18-årige Vagner Kristensen var i april 1945 - i den måned Adolf Hitler begik selvmord - klar til at kæmpe til den bitre ende med den tyske hær, der forsvarede Berlin mod de fremrykkende russere.

Og det på trods af at han lå på lazaret efter at være blevet såret en måned tidligere.

- Jeg bad - og det er altså ikke løgn! - overlægen om at blive erklæret frontduelig, fordi jeg kunne høre kampene i udkanten af byen. Det blev afslået, og jeg blev sendt med et lazaret-tog til Flensborg, inden ringen om Berlin blev lukket, beretter den nu 84-årige mand i sit hjem i den sydtyske by Rastatt.

Tidligt aktiv
Kristensen er langsomt ved at komme sig efter en stor operation. Af den grund har han sommeren igennem måttet afslå Ekstra Bladets opfordring til et interview, men han har skrevet adskillige breve fra sygesengen.

For han vil gerne give sin vinkel på historien - en trang der ikke er ny. Den viste sig allerede, da han som 12-årig meldte han sig ind i Nationalsocialistisk Ungdom (NSU). Det begrundede han i politiske taler for klassekammeraterne i skolegården i Otterup på Fyn.

- Der er børn, der ikke er voksne, når de er 17 år, og børn, der er voksne, når de er 12-14 år. På den måde har jeg nok aldrig været et barn, siger Vagner Kristensen.

Dannebrogsflaget
Efter at hans kone har budt på kaffe og kage, rykker vi op på kontoret på første sal i huset, der ligger på en villavej i udkanten af byen. I loftet hænger en model af et krigsfly og et par ørnebilleder.

To dannebrogsflag er taget frem. Det ene er over en meter højt. Hvad pointen er, finder vi snart ud af.

I begyndelsen vakler vi lidt i tiltaleformerne, for vi skal lige, så at sige, være dus med De-formen. Da Vagner Kristensen sidst boede i Danmark i 1963, sagde voksne for det meste ' De' til hinanden.

Det gør vores vært ikke mine til at afvige fra.

- Hvorfor meldte De Dem ind i NSU, hr. Kristensen?

- Det skete i 1939, lige da Sovjetunionen havde angrebet Finland, svarer han og peger på et kernepunkt i sin holdning: den kompromisløse antikommunisme.

Staunings erklæring
Danmarks besættelse få måneder senere - 9. april 1940 - bragte den danske nazibevægelse i en svær situation.

Man var meget dansknational og dyrkede heltemod med Nordens oldtid og vikingerne som forbillede. Nu væltede de tyske ideologiske brødre ind over grænsen.

Men det fandt F. C. von Schalburg - den senere chef for Frikorps Danmark - en forklaring på.

- Han sagde, at englænderne var gået ind i Norge, og at tyskerne var her for at beskytte Norden. Statsminister Staunings gav i sin 8. juli-erklæring sin støtte til samarbejde med tyskerne, og ud over det var Vinterkrigen og nyhederne om Stalins folkedrab grunde til, at jeg tog den stilling, jeg tog, siger Vagner Kristensen.

Socialdemokratisk hjem
Vagner Kristensen blev forældreløs, da han var 1 ½ år, da hans far og mor omkom ved en badeulykke i Vesterhavet.

Sammen med sin lidt ældre bror blev han anbragt i et landbohjem ved Otterup.

Hjemmet var socialdemokratisk, og plejeforældrene var udtrykkeligt imod Vagners nazistiske orientering.

Drømmen om livet ved fronten tog form allerede inden konfirmationsalderen.

- Da den første dødsmelding fra Østfronten kom, var det en ung mand, jeg kendte.

Jeg kunne slet ikke vente på at få muligheden for at melde mig, understreger han.

Soldat som 16-årig
Vagner Kristensen, der efter skolen kom i gartnerlære, havde en sidebeskæftigelse, der gav ham lejlighed til at smage på den ægte vare.

Skydeinstruktøren på Otterup Geværfabrik havde mistet en arm, og den unge mand fik opgaven at hjælpe ham med bl. a. at justere våben.

Vagner fik snart selv lov til at trykke på aftrækkeren under prøveskydninger på Seden Strand.

- I 1943 gik jeg som 16-årig på session hos SS i København, men jeg kunne jo ikke få mine forældres tilladelse.

Jeg rejste til Flensborg og tog på session hos Regiment Germania. Herfra sendte jeg et brev til mine forældre om min beslutning, og at de ikke skulle gøre noget for at få mig hjem, fortæller han.

Vagner Kristensen taler fynsk, men budskaberne er ikke milde. Han foretrækker at tale selv uden for mange indskudte spørgsmål. Beretningen skrider frem i et stålsat, udmejslende tonefald.

Ramt af granatsplint
Efter sessionen fulgte et ophold i en SS-træningslejr i Sennheim. Her opdagede of-ficererne den kampivrige, unge mands færdigheder.

- 'De skyder godt - vil De på ekstra uddannelse?', spurgte min chef mig, fortæller Vagner Kristensen.

Snart blev han sat ind i styrker, der skulle bevogte franske jernbaner for at forhindre modstandsfolk i at sabotere dem. I efteråret 1944 fik han opfyldt sit ønske om at blive sendt til Østfronten.

- Jeg kæmpede med de danske afdelinger i Estland og Letland. I januar 1945 var jeg med, da styrken blev evakueret til Pommern. 18. marts blev jeg såret af granatsplint, sammenfatter den tidligere Waffen-SS-soldat.

For kongens skyld
Her kommer betydningen af flaget på kontorgulvet ind i billedet. Når Kristensen var villig til at sætte livet ind i fronthelvedet, var det angivelig ikke for at gavne Hitler, nazismen eller Tyskland.

- Jeg gjorde det for Danmark og for kongen, erklærer han og henviser igen til det officielle Danmarks accept af, at danskere meldte sig til tysk krigstjeneste.

6000 danskere - godt og vel - var ved fronten med Frikorps Danmark og andre Waffen-SS-enheder.

Af dem faldt omkring 2000 - langt de fleste på Østfronten.

Artikel-serie: Læs alle artiklerne om danskere i Hitlers tjeneste

Artikelserie:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik