Persondata politik

Stockholm scorer kassen på betalingsring

Stockholm sparer over 600 millioner på at have en betalingsring, lyder det fra svensk trafikplanlægger

  • Det her er en succes i Sverige (foto: colourbox)
Det her er en succes i Sverige (foto: colourbox)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Den betalingsring, som omgiver Sveriges hovedstad, Stockholm, er en stor økonomisk gevinst.

Det skriver information.

Vurderingen kommer fra Daniel Firth, som er trafikplanlægger i Stockholms Kommune.

- Vi har reduceret køretiden, vi har fået mindre forurening og bedre sikkerhed på vejene. I alt har det givet os en samfundsøkonomisk gevinst på 590 til 670 millioner kroner, siger han til Information.

Da Stockholm den 17. september 2006 gik til stemmeurnerne for at afgøre, hvorvidt byen skulle indføre en betalingsring, stemte lidt over halvdelen for.

I dag er to tredjedel af byboerne tilhængere af trængselsafgiften, som den kaldes i Sverige.

- Antallet af biler er faldet med 20 procent, hvilket har reduceret den tid, folk sidder i bilkøer, med 40-50 procent, siger Daniel Firth.

I Danmark håber transportministeren, at man også kan nedbringe spildtiden i København.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi kan få den samme gevinst, siger Henrik Dam Kristensen (S) til Information.

Forskerne i Danmark regner dog ikke med, at man nødvendigvis opnår en samfundsøkonomisk gevinst ved en betalingsring i Danmark.

Det skyldes blandt andet, at der er forskel på, hvilke faktorer man indregner som samfundsmæssige omkostninger.

I København regner man med, at bilisterne på nuværende tidspunkt taber et sted mellem 130.000 og 150.000 timer hver dag. Det svarer til, at der er 18.000 personer, der er fuldtidsansat, som holder stille på vejen, oplyser Det Økologiske Råd.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik