Persondata politik

Lomborg: COP17-aftale er værdiløs

Bjørn Lomborg ryster på hovedet over endnu et mislykkedes forsøg på at mindske verdens samlede CO2-udledning

  • Bjørn Lomborg tager sig til hovedet og de manglende fremskridt på klima-området. (Foto: Peter Overgaard/JP)
Bjørn Lomborg tager sig til hovedet og de manglende fremskridt på klima-området. (Foto: Peter Overgaard/JP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Aftalen ser måske godt på papir, men i virkeligheden kommer den overhovedet ikke til at gøre nogen som helst forskel.

Så klar er dommen over den netop vedtagne klima-aftale ved topmødet, COP17, fra den verdenskendte, danske klimaforsker Bjørn Lomborg.

Han har ikke meget til overs for, at det 'kun' lykkedes for Connie Hedegaard (K) og hendes klimakolleger, at komme frem til en forlængelse af den eksisterende Kyoto-aftale.

Læs også: Her er hovedpunkterne i klimaaftalen

- Det eneste, man reelt har opnået i Durban, er, at de vanskelige beslutninger er blevet skubbet ni år frem i tiden. Kort fortalt har vi endnu engang misset chancen for at sætte afgørende ind over for klimaet, lyder det videre fra klimaskeptikeren, der stod bag den internationale klimakonferencer Copenhagen Consensus, over for ekstrabladet.dk.

Ifølge Bjørn Lomborg skal løsningen på verdens klimaproblemer findes ved at tænke radikalt anderledes.

Læs også: Miljøfolk stempler klimaaftalen som ussel

- Som med alle andre store kriser i verdenshistorien er det innovation og nytænkning, der skal til for at løse klima-problemerne. Derfor er det afgørende, at vi bruger langt mere tid og ressourcer på at udvikle potentialet for grøn energi. Det hjælper ingenting at blive ved med at forsøge at lave aftale om at reducere CO2-udslippet, siger Lomborg og fortsætter:

- Lige nu er det for dyrt at købe sol- og vindenergi, og derfor bliver det valgt fra. Gennem innovation og udvikling skal vi gøre det billigere, og derigennem vil vi kunne gøre noget ved de store udfordringer, vi står over for på klima-området.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik