Så korrupte er vores EU-kammerater

Danmark kan stadig blære sig af at være blandt de pæneste, når det gælder forholdet til korruption - de kriseramte EU-lande Grækenland og Italien har noget at rydde op i

Nok er Danmark ikke mere det mindst korrupte land i verden, men det ser stadig pænt ud:

Årets liste over korruptions-niveauet i den offentlige sektor i 183 af verdens lande viser, at Danmark er på en delt andenplads i dukse-ligaen. Pladsen deles med Finland, og på den 10-skala, som organisationen Transperancy International netop har offentliggjort for 2011, ligger kun New Zealand med 9,5 over de to skandinaviske dydsmønstre, som begge scorer 9,4.

Sverige tager fjerdepladsen med 9,3, mens Singapore med 9,2 lige sniger sig ind i den skandinaviske superliga foran Norge, som ligger på 9,0. Island med den hærgede økonomi holdes sig på pæne 8,3 point på skalaen.

Vesteuropas dydsmønstre
TI's verdenskort viser tydeligt, at Vesteuropa har verdens største koncentration af ikke-så-frygteligt korrupte lande med Nordamerika, Australien/New Zealand Japan som de andre markante medlemmer af det gode selskab.
Se hele TI's årsrapport her.

Nede i det blodrøde felt af skurke ligger - ikke overraskende - en række af verdens krigs- og kriseområder med Afghanistan, Myanmar (Burma), Nordkorea og Somalia som de absolutte bundskrabere med 1,5 og 1,0 på 10-skalaen.

Men selv blandt Europas pæne drenge og piger i klassen er der nogle, som ikke ser så godt ud.

Italien og Grækenland i bund
De to lande, som EU især har haft problemer med, ligger i verdensdelens bund. Italien og Grækenland har fået karakterer på henholdsvis 3,9 og 3,4, så de nye økonomikyndige regeringschefer, Mario Monti og Lucas Papademos, har nok at se til.

I EU er kun Bulgarien værre plaget af korruption end Grækenland, mens Rumæniens niveau ligger midt mellem det græske og det italienske.

Lande med mindst korruption:

1. New Zealand (9,5)
2. Danmark (9,4)
2. Finland (9,4)
4. Sverige (9,3)
5. Singapore (9,2)
6. Norge (9,0)
7. Holland (8,9)
8. Australien (8,8)
8. Schweiz (8,8)
10 Canada (8,7)

Lande med mest korruption:

182. Somalia (1)
182. Nordkorea (1)
180. Myanmar (1,5)
180. Afghanistan (1,5)
177. Usbekistan (1,6)
177. Turkmenistan (1,6)
177. Sudan (1,6)
175. Irak (1,8)
175. Haiti (1,8)
172. Venezuela (1,9)
172. Ækvatorial Guinea (1,9)
172. Burundi (1,9)

Kilde: Transparency International

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen