Persondata politik
Samfund

Her bliver du ældst

Der er stor forskel på, hvor gamle folk bliver alt efter, hvor de bor - se hvor gammel man bliver i din kommune

« Forrige
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Hørsholm Kommune lægger adresse til landets længst levende borgere, der ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed bliver knap 80 år gamle i gennemsnit.

Hørsholm er tæt fulgt af Gentofte Kommune, hvor folk i gennemsnit bliver 79,6 år. Og der er nogle klare fællesnævnere i disse kommuner, som gør dem til topscorere, siger ophavsmanden til undersøgelsen.

Læs også: Indvandrere lever sundere og længere

– Kommunerne nord for København er kendetegnede ved, at beboerne har en højere uddannelse og større indtægt, og det betyder også, at de har et gennemsnitligt bedre helbred end andre kommuner. Den slags hænger sammen, siger forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og et langt liv, mener Knud Juel.

Uddannelse er sundt
– Alle undersøgelser viser stort set, at folk med en høj uddannelse lever sundere. Det gælder både for rygning, kostvaner og motion. Det smitter af på sygeligheden og dermed også på dødeligheden, siger forskeren.

Omvendt tegner der sig et klart billede af bundskraberen i undersøgelsen. I Lolland Kommune er den gennemsnitlige levealder næsten fem år lavere end i Hørsholm.

Læs også: Vi levere længere

– Der er meget stor forskel på uddannelsesniveauet på Lolland og i Hørsholm. Der findes ikke mange kommuner, hvor der er lige så store forskelle, og det kan man også se på indkomsten, siger Knud Juel.

Landets værste kommune
I Lolland Kommune bliver folk i gennemsnit 75 år gamle. Det er det laveste i Danmark, og der er livsstilen en vigtig del af forklaringen.

– Hvis man ser på rygere og overvægtige, så er der også langt flere i Lolland Kommune. Så der er masser af forklaringer på den store forskel i middellevetiden, siger forskeren.

I København bliver folk i gennemsnit 75,1 år, hvilket placerer hovedstadskommunen på en klar næstsidsteplads. Her er det også lav indtægt og usund livsstil, der er årsagen.

Kvinderne bliver generelt ældre end mændene over hele landet.

I øvrigt kan det dårligt betale sig at blive gift ung - i hvert fald hvis man vil leve længe.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag

- Lollikker: Derfor lever vi kortest

- De længstlevende: Sådan holder vi os friske

- Sådan ligger Danmark i forhold til andre lande

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik