Kasper var med på dødsbåden: Jeg er ok

Danske Kasper ringede hjem til sine forældre tidligt i morges, efter han var reddet i land

Rester af turbåden, der i nat sank i Vietnams Halong-bugt. Det er den værste bådulykke, siden Vietnam åbenede grænserne for turister for 25 år siden. (Foto: AP)
Rester af turbåden, der i nat sank i Vietnams Halong-bugt. Det er den værste bådulykke, siden Vietnam åbenede grænserne for turister for 25 år siden. (Foto: AP)

En familie i Næstved kunne tidligt i morges ånde lettet op efter en tragisk bådulykke i Halong-bugten i Vietnam, hvor 12 personer druknede

23-årige danske Kasper var med ombord sammen med sin kæreste Marie, men de blev begge reddet i land.

- Han ringede ved femtiden til vores forældre for at fortælle, at han var OK. Han kunne ikke sige så meget mere, for andre skulle bruge telefonen, men han har det fint, siger hans bror Jakob til ekstrabladet.dk.

- Når han kommer til den danske ambasade, vil han ringe til os igen, tilføjer han.

Myndighederne ved endnu ikke, hvad der gik galt, da båden med de 27 turister pludselig sank i morges mens flere af passagererne sov. To unge svenskere døde.

En af de andre passagerer har fortalt til AFP, at båden sank på under et minut.

12 druknet
Det er blevet bekræftet af vietnamesiske myndigheder, at 12 personer er druknet.

Halong-bugten er et populært feriemål, som årligt lokker massevis af turister til. I løbet af sidste års første ti måneder blev stedet besøgt af 2,3 millioner turister, skriver Sydney Morning Herald. Og der bliver foretaget næsten 200.000 bådture.

Over for ekstrabladet.dk fortæller flere danske rejseselskaber, at mange af de gamle både i området har en elendig sikkerhed.

Læs også: Sikkerheden er elendig

Og det er da heller ikke første gang, der er problemer med bådene i området. Ifølge Sydney Morning Herald har der været inden for de sidste ni år været tre andre tilfælde, hvor der druknede adskellige turister og lokale guider.

ekstrabladet.dk har været i kontakt med Maries forældre, men de ønsker ikke at udtale sig.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen