5000 kvinder myrdes i æresdrab hvert år

FN anslår, at omkring 5000 kvinder hvert år myrdes ved såkaldte æresdrab. De fleste mord sker i Mellemøsten og Sydøstasien. Kvinderne myrdes af deres familier

Verdens kvinder lever en hård tilværelse, i hvert fald mange af dem. Hvert år bliver omkring 5000 kvinder myrdet, fordi de efter deres familiers opfattelse har krænket familiernes ære.

Det er ofte kvindernes egne familier, som begår de såkaldte æresdrab, og i nogle af de lande, hvor sådanne mord finder sted, er der straffritagelse for mord, der karakteriseres som æresdrab.

Det siger Navi Pillay, FN's højkommissær for menneskerettigheder, i en erklæring, og hun har flere uhyrligheder om kvinders forhold at fortælle.

- Det vurderes, at så mange som hver tredje kvinde verden over er blevet tævet, voldtaget eller på anden måde misbrugt på et tidspunkt i livet, siger hun.

- Den mest almindelige kilde til sådanne voldshandlinger kommer fra kvindernes egne familier. Blandt de mest ekstreme former for misbrug er det, der kaldes æresdrab, siger hun og tilføjer, at sådanne drab er registreret i Mellemøsten og i Sydasien, herunder Tyrkiet, Indien og Pakistan.

De fleste kvinder myrdes af deres familier, fordi de for eksempel har vovet at gifte sig imod familiens ønske eller har haft en udenomsaffære, hvilket i nogle kredse regnes for at bringe skam over familien.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen