Skal nazi-Daniel passe på dronningen?

Den danske topnazist Daniel Carlsen passer til dagligt på Dronningen I Livgarden, Synes du, at det er etisk forsvarligt?

  • Den danske nazist, Daniel Carlsen (tv) skal måske passe på dronningen (th)til jul. Måske skal han også til Afghanistan og kæmpe for værdier, han ikke just selv går ind for. (Foto: Privatfoto og Claus Lunde)
Den danske nazist, Daniel Carlsen (tv) skal måske passe på dronningen (th)til jul. Måske skal han også til Afghanistan og kæmpe for værdier, han ikke just selv går ind for. (Foto: Privatfoto og Claus Lunde)
1/2
Næste »

Tidligere i dag forlød det at en dømt dansk topnazist ved navn Daniel Carlsen arbejdede i Livgarden, hvor han passede på dronning Margrethe. Det passer dog ikke. I hvert fald ikke endnu.

- Han har aldrig passet på dronningen. Han er til dagligt på garderkasernen i Høvelte, men har aldrig været i nærheden af hende, siger Christine Dahl, der er presseansvarlig for Den Kongelige Livgarde.

Men den danske nazist kan dog komme til at gøre det. Oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen fra Hærens Operative Kommando, fortæller nemlig til Ritzau, at værnepligtige har et uddannelsesforløb i livgarden på tre måneder, inden de kan gøre tjeneste.

Det betyder, at Daniel Carlsen, der er dømt for at lave nazihærværk i Århus sammen med nazigrupperingen White Pride, til december kan komme til at passe på Danmarks dronning. Det har hverken HOK, der rekrutterer de unge, eller Den Kongelige Livgarde, som modtager og videreuddanner garderne, noget imod.

Nazister er velkomne
- Selv om Nazisme ligger langt fra Forsvarets værdier, kan en nazist godt være værnepligtig i Livgarden og passe på dronningen, bare han ikke har begået noget ulovligt. Det er et udtryk for, at vi lever i et åbent samfund, siger Lennie Fredskov Hansen til Århus Stiftstidende.

Han mener, at vi i Danmark skal være stolte af, at kunne have 'underlige meninger'. Den mening deler han med Christine Dahl.

- Vi har ytringsfrihed i Danmark, og det er jo ikke ulovligt at være nazist. Men hvis der opstår nogen sikkerhedsrisiko, hvor den unge nazist kan være i fare for at blive overfaldet af andre, så vil han ikke få lov at stå vagt, siger hun til ekstrabladet.dk.

Hun vil ikke kommentere det etiske aspekt i, som består i, at en nazist, der er kendt for at omgås passer på Danmarks Dronning. Der er dog rigeligt at diskutere, hvis man kaster et hurtigt blik på den unge nazists Facebook-profil.

'Hører ikke negermusik'
Her betegner han sig selv som et 'åbent og frisindet menneske'.

'Jeg tåler ikke 'det moderne samfunds' råddenskab. Derfor handler jeg aldrig hos racefremmede og springer hellere et måltid over end at fortære en perkerplatte', skriver han, inden han fortsætter:

'Nogle mener, at jeg begrænser mig selv, men de forstår ikke, hvor meget man rent mentalt får igen af at opføre sig i overensstemmelse med sund fornuft (læs; at opføre sig som en nationalsocialist)'.

Han fortæller også, at han har en bred musiksmag:

'Med undtagelse af negermusik, hører jeg næsten alt, og det er lige fra 80'ernes danske musik og pop til marchmusik og klassisk ala Wagner og Beethoven'.

Daniel Carlsen er trods sin unge alder hurtigt strøget til tops blandt de danske nazister. Han er ofte set side om side med DNSB´s nazileder Jonni Hansens.

Det har ikke lykkedes ekstrabladet.dk at komme i kontakt med Daniel Carlsen, da hans telefon har været slukket.

Han kan sendes til Afghanistan
Udover at den unge nazist omkring juletid muligvis skal stå garder for dronning Margrethe, så risikerer han også at skulle til Afghanistan.

­ Det er der principielt ikke noget i vejen for, hvis den pågældende i øvrigt er en god soldat. Men det vil afhænge af en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende udgør en sikkerhedsrisiko, siger Lennie Fredskov Hansen til Århus Stiftstidende.

Han formoder, at hans kolleger i Livgarden vil tage afstand til hans nazistiske holdninger.

Synes du, at det er i orden at en nazist passer på dronningen og udsendes til Afghanistan, hvor han skal kæmpe for fred, frihed og demokrati? Kom med din kommentar nedenfor og afgiv din stemme til højre!

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik