Gratis sex til COP15-deltagere

Bordeller i København tilbyder gratis sex til topmødets deltagere, hvis de viser id og kommunalt postkort

  • Prostituerede i København tilbyder gratis sex under klimatopmødet. (Modelfoto: Carsten Snejbjerg/ Polfoto)
« Forrige
Prostituerede i København tilbyder gratis sex under klimatopmødet. (Modelfoto: Carsten Snejbjerg/ Polfoto)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

De danske sexarbejdere er ophidsede. Ikke på en seksuel måde, men på en rigtig vred måde. Så vrede, at de nu tilbyder gratis sex til alle de mange tusinde deltagere på klimatopmødet, skriver Ekstra Bladet.

Forklaringen skal findes i en skræmmekampagne, som Københavns Kommune har valgt at lave. Kampagnen mod prostitution, som skal få de mange gæster under det forestående Klimatopmøde til at holde sig på dydens smalle sti.

Under sloganet: 'Be sustainable: Don’t Buy Sex' (Vær bæredygtig: Køb ikke sex!) vil kommunen have de mange gæster til at forstå, at Københavns etiske regler forbyder købesex. Sloganet er tryk på postkort, som er fordelt på hoteller, i Bella Center og andre centrale steder i hovedstaden.

Intet sted står der, at prostitution rent faktisk er et tilladt erhverv i Danmark, så længe pigerne ikke er tvunget ud på lagnerne.

Det har fået Sexarbejdernes InteresseOrganisation til at fare i flint. Med deres egen kampagne ’Sex for postcard’ giver de igen på kommunens skræmmekampagne. En kampagne, som de mener Ritt Bjerregaard står bag.

For at få et gratis knald skal mødedeltagerne vise deres COP15 id-kort og aflevere et af skræmmekampagnens postkort. Gratis sex vil dog ikke blive tilbudt til ansatte ved Københavns Kommune eller til de københavnske politikere.

– Københavns Kommune har indført deres egen kriminalisering af sexkunder. Det er forkasteligt, at de tager Klimatopmødet og os som gidsel i deres promovering af kommunen, siger Susanne Møller, talskvinde for Sexarbejdernes InteresseOrganisation (SIO), til Ekstra Bladet.

Læs mere i Ekstra Bladet fredag

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik